Folkeoplysningen uden for de store byer

7. september 2016

På den årlige medlemskonference sætter DFS folkeoplysningens betydning og potentiale uden for de store byer til debat. Konferencen byder på viden, inspiration og samtaler med kolleger.

Comwell Korsør 440
Årets medlemskonference foregår på Comwell i Korsør

Få inspiration til, hvordan jeres organisation kan udvikle sine aktiviteter og sit engagement i lokalsamfundene.

Bliv klogere på, hvad forskerne ved om udviklingen i landdistrikterne, hør hvad andre aktører har gang i, og hvordan der ser ud i landdistrikterne fra embedsmænds og politikeres synsvinkel.

Krydr det hele med dybe og lette samtaler med kolleger fra den folkeoplysende verden, sang og bobler, skønne naturomgivelser og god mad.

Det indgår alt sammen i DFS’ årlige medlemskonference, som i år ikke finder sted på Kolle Kolle, men på Comwell Korsør.

På programmet
Hovedoplæggene bliver:

  • Hvordan ligger landet uden for storbyerne? - Annette Aagaard Thuesen, Center for Landistriktsforskning
  • Folkeoplysningen i landkommunerne - Malene Thøgersen, Videnscenter for Folkeoplysning (Vifo)
  • Kommunale læringscentre - Julie Becher, chef for Uddannelse til alle unge, Holbæk Kommune
  • Vores rolle som lokal læringsudbyder - Jette Rønne, leder af Den Fri Fagskole i Vordingborg
  • Politikerens bud - Anni Matthiesen, undervisningsordfører, Venstre
  • Folkeoplysningens og kulturens rolle i kommunen - Kultur- og Fritidschef Kim Christoffersen Dawartz, Næstved Kommune
  • Fællesskab i landdistrikterne v/ forfatter Erling Jepsen

Derudover er der workshops og tid til uformel udveksling af erfaringer deltagerne imellem. Onsdag aften kommer Grundtvigs Højskoles 65 mand store Korværk.

 

Hele konferenceprogrammet

Hvem kan deltage: Alle der har tilknytning til DFS' medlemsorganisationer er velkomne. Det være sig ansatte og frivillige/bestyrelsesmedlemmer i landsorganisationer som lokale skoler, foreninger m.m.

Pris: Med overnatning: 1.500 kr. (incl. forplejning, drikkevarer til maden, adgang til spafaciliteter.) Uden overnatning: 1.000 kr.
Der er 60 pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet. Der oprettes venteliste i tilfæl-de af overbooking

Tilmeldingsfrist: 7. november

Tilmelding

 

Relaterede nyheder