Folketingsflertal vil stramme folkeoplysningsloven

12. maj 2016

Skærpede demokratikrav til foreninger, der søger folkeoplysningsstøtte. Det er regeringen blevet enigmed fire andre partier om at indføje i folkeoplysningsloven.

Carl Christian Ebbesen 440
Københavns kulturborgmester er "en glad mand", fordi en kommende folkeoplysningslov pålægger kommunen at sige nej, hvis Hizb ut-Tahrir vil låne kommunale lokaler.

Fremover må kommuner ikke give økonomisk folkeoplysende aktiviteter, hvis de arrangeres af foreninger, ”…hvis formål eller adfærd modarbejder og underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder religionsfrihed, ytringsfrihed, forbud mod diskrimination, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed”.
Tilsvarende må kommunerne i fremtiden ikke stille lokaler til rådighed for den type foreninger. Regeringen har indgået forlig med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, SF og De Konservative om disse ændringer i folkeoplysningsloven og kommunalfuldmagtsreglerne.
Derudover vil forligspartierne skærpe de formuleringer i loven, som pålægger kommunerne at føre tilsyn med de folkeoplysende aktiviteter, som får støtte. At dømme efter forligsteksten bliver det altså kommunerne, som skal vurdere, om de lokale foreninger ”modarbejder og underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

En glad borgmester
I Københavns Kommune har kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) allerede konkluderet, at kommunen fremover ikke skal stille lokaler til rådighed for Hizb ut-Tahrir:
”Jeg er en glad og lykkelig mand. Nu kan vi endelig udelukke ekstremistiske og demokrati-undergravende organisationer fra at bruge kommunens lokaler,” siger kulturborgmesteren til Altinget.
Kulturminister Bertel Haarder undrer sig over, at kommunen har følt sig tvunget til at stille lokaler til rådighede for organisationen: ”De har hele tiden kunnet smække pengekassen i,” siger han til Altinget og tilføjer: ”Det nye bliver, at de skal sige nej.”

Symbollovgivning
DFS’ formand Per Paludan Hansen er på den ene side tilfreds med, at støtte til folkeoplysning ikke kan gå til modarbejde demokratiet, og at kommunerne skal håndhæve dette : ”Den type misbrug ender nemt med at falde tilbage på alt det andet folkeoplysning,” siger han.
På den anden side ser han det mest som symbollovgivning, og han advarer mod utilsigtede følgevirkninger. F.eks. frygter han, at der vil blive endnu færre kommunale midler til folkeoplysende aktiviteter, når kommunen får større udgifter til kontrol og tilsyn.
”For tre uger siden kritiserede jeg det første regeringsudspil, fordi man kom med en række ændringer over hals og hoved, uden tilstrækkelig eftertanke. Derfor er jeg også glad for, at forligspartierne vil sikre en lang høringsfrist, når forligsteksten er blevet udmøntet i et egentligt lovforslag,” siger Per Paludan Hansen.