Indsats for flygtninge – på trods

12. april 2016

Både stolt og frustreret - sådan føler Børge Jensen, der er skoleleder for aftenskolerne.dk, sig efter i noget tid at have arbejdet tilbud til flygtninge. Men han finder opgaven så vigtig, at han fortsætter med at prøve – og han har nogle ideer.

Børge Jensen aftenskolerne_dk 160
"Kommunerne er så overbebyrdede med arbejdet omkring flygtninge, at de slet ikke kan få øje på, hvilke kvaliteter og aktiviteter, aftenskolerne kan tilbyde flygtninge, hvis der fulgte lidt penge med til lønninger (deltagerbetaling)," skriver Børge Jensen, der er leder for en aftenskole med tilbud til borgerne i 11 kommuner.

Gennem et halvt år har jeg nu arbejdet med folkeoplysning for flygtninge. Jeg har følt mig stolt, jeg har følt mig frustreret, og jeg har følt mig ked af det, og hvor er jeg frustreret.
Regeringen, Kommunerne, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Røde Kors og mange andre gode organisationer mener, at aftenskolerne kan være det naturlige bindeled til at aktivere de mange nyankomne flygtninge i civilsamfundet. Det vil jeg rigtig gerne være med til, og i aftenskolerne.dk har vi alle muligheder, da vi i forvejen har aftenskoler placeret i 11 forskellige kommuner.
Jeg har holdt møder med Røde Kors, hvor en lille aftale gik ud på, at vi skulle hjælpe dem med kursusudvikling og senere udbyde kurserne for dem. Jeg har holdt møder med vores aftenskolebestyrelser for at aktivere dem i arbejdet på det frivillige plan. Jeg har forsøgt at lave aftaler med flere kommuner om at være leverandør af kurser under overskriften ”Bliv en god borger i Danmark”. Jeg har sågar brugt et helt døgn sammen med Integrationsminister Inger Støjberg og Social- og indenrigsminister Karen Ellemann i Vejle, hvor vi skulle komme med ideer og forslag til samarbejde med Foreningsdanmark, jobcentre, kommunerne og i øvrigt alle tænkelige aktører i et lokalområde.

Ingen nemme løsninger
Hvad kom der så ud af det hele? Jo, ministrene kom uden lommer i bukserne, som de selv sagde, for at være helt sikre på, at 150 deltagere i det omtalte integrationsdøgn kunne forstå, at der ikke er nogen penge fra politikerne, hverken til aftenskoler eller andre aktører i lokalområderne.
I øvrigt var jeg den eneste repræsentant for aftenskoler, ud af de 150 inviterede. Det siger vel lidt om, hvor stor bevågenhed vi aftenskoler har blandt politikere.
Jamen, så kommunerne da? Nej, de melder hus forbi. De er så overbebyrdet med arbejdet omkring flygtninge, at de slet ikke kan få øje på, hvilke kvaliteter og aktiviteter, aftenskolerne kan tilbyde flygtninge, hvis der fulgte lidt penge med til lønninger (deltagerbetaling).
Ja, men hvad så med bestyrelserne? Jo, se her er der helt anderledes lydhørhed, lige indtil vilkårene bliver synlige; nemlig at vi, som aftenskoler, skal yde en hel masse frivilligt arbejde, uden at vide noget som helst om målet og mulighederne for resultat. Kort sagt: Bestyrelserne ser sig ikke i stand til at lægge mere frivilligt arbejde, end de gør i forvejen. Det er opgavens omfang og uigennemsigtighed, der bliver årsagen til dette. Når det kommer til at involvere sig på linje med alle andre frivillige, der gør et stykke arbejde for nogle konkrete flygtninge, er viljen endog meget stor.
Hvad så med Røde Kors? Jo, se alle gode ideer og aftaler til trods, har de brugt vores ideer og indspark til selv at ansætte undervisere og tilbyde kurser og aktiviteter for flygtninge. Arbejder de så gratis? Nej ikke helt. De er jo på finansloven med store bevillinger, og ja, i nogen sammenhænge gør de. De har bare den fordel, at de driver flere centre og har en administration, hvor lønnet personale betales for at lave alt det arbejde, som regering og kommuner mener, aftenskolerne skal gøre gratis, hvis de gerne vil være en del af arbejdet med at byde vores nye borgere velkomne og vise dem godt til rette.

Kæmper videre
Har jeg så opgivet? Nej slet ikke! Jeg har bare, som med så meget andet i min verden, måttet erkende, at aftenskoler lever konstant op af bakke, og vi overlever af trods, og ikke fordi politikerne vil os eller reelt synes, vi har nogen berettigelse.
Her må jeg sige, at aftenskolerne altid har haft sin berettigelse og fortsat vedbliver med dette. Ikke fordi vi får bevillinger, men fordi det, at drive en aftenskole, er en livsstil, og deltagerne kommer ikke for at bruge offentlige tilskud men alene af interesse. Sådan har det altid været, og sådan skal det fortsætte. Det er nok den ånd, der ikke passer ind i håndteringen af flygtninge og deres integration, men pyt de skal nok komme til os, når de engang bliver integreret, også selv om det ikke sker ved hjælp af en aftenskole i nogle af lokalområderne.
Hvad er så anbefalingen? Jo, hvis en aftenskole mener det alvorligt, vil jeg anbefale at lave et grundigt forarbejde. Få beskrevet hvilke ydelser I har at tilbyde, og hvordan disse ydelser kan spille sammen med lokalområdets øvrige aktiviteter på området.
Kort sagt: Hvis en kommune skal bruge en aftenskole som aktør, forventer de, at skolen kommer med en fuldstændig færdig plan for, hvilken opgave den gerne vil løse med hvilke aktiviteter, hvad det koster, hvor meget arbejde der er frivilligt, og hvilket arbejde der koster penge. På den måde fremstår skolen som en problemknuser, og ikke som en enhed der bare vil have mere tilskud eller opgaver stukket ud af en kommune, der ikke selv kender opgaven eller løsningen.

Nye partnere
Jeg er derfor gået i gang på en helt ny måde. Jeg vil finde partnere, der kan løfte store dele af den samlede opgave. Jeg vil kontakte nogle store virksomheder i mit lokalområde. Jeg vil kontakte Lions Club, Y´s Mens Club, Brugsen, det lokale forsamlingshus, fodboldklubben, jobcentret, frivilligcentret, og så videre. Jeg vil invitere disse mennesker til en stor brainstorm, under overskriften ”Gør noget for dine lokale flygtninge”. Håbet er, at vi sammen kan identificere opgaven.
Udgangspunktet er, at det er alle disse aktører, der kan komme med ideer, men også, at de selv kan være en del af løsningen. Når vi så har brugt en hel dag på problemformuleringen, vil jeg efterfølgende skrive et oplæg til kommunen, som de simpelthen ikke kan sige nej til.
Det er i hvert fald mine tanker. Nu må vi se om energien rækker til at gøre det i 11 kommuner.
God arbejdslyst.
 

Børge Jensens kommentar blev første gang bragt i Spektrum, der udgives af Dansk Oplysningsforbund (DOF). Det seneste nummer bringer et tema om folkeoplysning for flygtninge.

Spektrum