Kommunerne forstår ikke ny folkeoplysningslov

Kommunerne forstår ikke ny folkeoplysningslov

9. december 2016

”Det vil være en stor udfordring for kommunerne i praksis at sondre mellem en forenings adfærd og enkelte individers.” Kommunerne efterlyser vejledning fra Kulturministeriet til at administrere den nye folkeoplysningslov. DUF vil nøje følge, hvilken betydning det får for deres religiøse medlemsorganisationer.

Roskilde Rådhus 600
På rådhusene vil man få svært ved at vurdere, om foreninger, som søger folkeoplysningsstøtte underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Tirsdag den 6. december vedtog Folketinget en ændring af folkeoplysningsloven. Formålet med ændringen er forhindre, at foreninger, som modarbejder demokratiet, kan opnå kommunal støtte.
For forslaget stemte Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og SF. Mod stemte Enhedslisten, Alternativet og De Radikale.
Kritikerne af forslaget, herunder DFS, har peget på, at lovens definition af, hvornår en forening kan fratages støtte, er meget uklar.

Svært at træffe afgørelser
Heller ikke Kommunernes Landsforening mener, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, hvordan kommunerne opfylder de nye kriterier for tilsynspligten. KL mener, at bliver meget vanskeligt for kommunerne at træffe afgørelser på baggrund af formuleringen om at ”underminere demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder”.
KL skriver desuden:
”Det vil være en stor udfordring for kommunerne i praksis at sondre mellem en forenings adfærd og enkelte individers, som samtidig er medlemmer af den pågældende forening, adfærd og på den baggrund afgøre, hvorvidt en forening er tilskudsberettiget og/eller kan få anvist lokaler.”

Rådgivning efterlyses
På grund af uklarhederne i loven spørger KL ministeriet: Hvor kan kommunerne få svar, når de er i tvivl om, hvorvidt en forening modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
KL foreslår, at der skal være mulighed for at kontakte ” uafhængige eksperter i en organisation eller myndighed.”.

DUF vil hjælpe kommunerne
Også Dansk Ungdoms Fællesråd er i tvivl om, hvilke konsekvenser lovændringen får:
”DUF synes, det er helt legitimt at insistere på, at folkeoplysningsmidler skal bruges til demokratisering. Vores tvivl skyldes, at de fleste af de forhold, der ulovliggøres, i forvejen er ulovlige ifølge dansk ret, siger DUF’s formand Kasper Sand Kjær.
”Vi vil følge, om det får konsekvenser for vores religiøse medlemsorganisationer, men forventer naturligvis ikke, det er tilfældet, da de alle hviler på et solidt demokratisk og folkeoplysende grundlag.”
DUF har tidligere oplevet, at nogle kommuner har svært ved at skelne mellem foreninger med religiøse formål og foreninger med religiøse medlemmer. En del af de foreninger, som har været anledningen til lovgivningsændringen har netop ikke haft religiøse formål, men har haft religiøse medlemmer.
”Vi vil fortsætte med at bistå kommunerne med at tolke bestemmelserne i loven vedr. religiøse foreninger, så de får de tilskud det er berettigede til. Egentlig er vores største bekymring, at kommunerne vil bruge mange penge på det skærpede tilsyn, og at det vil betyde færre midler til folkeoplysende aktiviteter,” siger DUF-formanden.