Voksenuddannelse kan skabe ligestilling

28. oktober 2016

Voksenundervisere skal udfordre fordomme og undertrykkelse gennem undervisningen. Uddannelse kan være med til at skabe kønsligestilling. Sådan lyder det fra flere af forfatterne til et temanummer om køn og voksenuddannelse fra det europæiske webmagasin Elm.

Elm 380

”Voksenuddannelsens radikale rødder har altid understreget forholdet mellem viden og omstilling. I respekt for denne tradition mener jeg, at vi har ansvaret for at udfordre fordomme, bias og samfundsfundsmæssig undertrykkelse gennem vores undervisning,” skriver Dr. Aiden Quilty fra Irland i et af temanummerets artikler.
Den feministiske pædagog, Maja Maksimovic, fra Serbien udtaler i en anden artikel: ”Hvorfor er kønsfremstillinger vigtige for voksenundervisere? En af grundene er det potentiale, som uddannelse har for at opnå større kønslighed.”

Redaktøren præsenterer
Fungerende chefredaktør Karoliina Knuuti på European Lifelong Learn Magazine (Elm), beskriver temanummeret således:

”Temanummeret, Uddannelse og Køn, har til formål at give et indblik i de kønsrelaterede debatter og aktiviteter, der foregår netop nu inden for livslang læring.
Debatten I 2016 kickstartede allerede nytårsaften med de omfattende seksuelle overfald i Køln og andre steder. (…) Det sætter Sabine Skou Gøtterup fokus på i hendes klumme (tidligere publiceret på DFS’ hjemmeside). For at ændre den alarmerende situation, skriver hun, er det nødvendigt at mænd – ikke kvinder - ”aflærer” bestemte tankemønstre.
Som Gøtterup skriver, kan folkeoplysning være lige den rette medicin, der kan ændre holdninger. Men trods nogle positive tendenser, tilhører verden – og uddannelsesinstitutionerne – stadig mænd, siger professor Sue Jackson i et interview. Det samme argumenterer Warda Ahmed for. Hun er lærerstuderende og formand for det nye feministiske parti i Finland. Hun peger på feministisk pædagogik som en løsning.
Samtidig praktiseres feministisk pædaogik på en meget kreativ måde i Serbien. Forsker og underviser Maja Maksimović deltog i skabelsen af et teaterstykke, som kombinerer undervisningsmetoder med kunst, og hun fortæller om det i Elm. Vi interviewer også en italiensk uddannelsesekspert, Carla Fronteddu. Hun siger, at livslang læring og voksenuddannelse kan spille en vigtig rolle med at skabe kønslighed ved skabe ny bevidsthed, viden og færdigheder.
Temanummeret har også bidrag fra den akademiske verden. Religion, økonomi og seksualitet har stor betydning for voksenuddannelse, fordi de har indflydelse på undervisningens indhold, skriver Dr. Aideen Quilty i sit essay. En anden essay-bidragyder trækker på sine erfaringer fra anti-apartheid kvindeorganisationer i Sydafrika. Professor Emerita Shirley Walters rejser det vigtige spørgsmål: Hvordan kan voksenuddannelse bidrage til kampen for en mere bæredygtig og lige verden?
Sidst men ikke mindst står der et problem tilbage: I Finland er kun cirka en fjerdedel af deltagerne i ikke-formel voksenuddannelse mænd. Den samme tendens finder man i mange andre europæiske lande. Hvis det er mænd, som skal ændre holdninger, og hvis voksenundervisning er redskabet, hvordan kan vi så tiltrække flere mænd? Artiklen formidler forskellige tips fra finske voksenundervisere.”