De folkeoplysende skoler om FGU-aftalen

18. oktober 2017

Efter et meget langt forhandlingsforløb blev de fleste af Folketingets partier fredag den 13. oktober enige om en aftale om en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU). De folkeoplysende skoler er stort set tilfredse med aftalen.

18. oktober 2017

Bag FGU-aftalen står de tre regeringspartier, Radikale, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti. Alternativet og Enhedslisten blev ikke inviteret ind i forhandlingerne, fordi de ikke var med i det foregående erhvervsuddannelsesforlig.
Med aftalen etableres en ny institution og en ny uddannelse, den Forberedende Grunduddannelse. Målgruppen er de unge under 25 år, som ikke er kommet i gang med en ordinær ungdomsuddannelse eller har fast arbejde. FGU skal gøre de unge i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse eller påtage sig ordinært erhvervsarbejde.
Samtidig fastslår aftalen, at den kommunale ungeindsats skal vurdere, om FGU er den bedste løsning for den enkelte unge, eller om andre tilbud vil være bedre egnet. Her nævnes eksplicit de folkeoplysende skoleformer.

Vi bringer her de første reaktioner fra de folkeoplysende skoleformer plus nogle vigtige citater fra aftalen.

Christian Legarth, sekretariatsleder, Frie Fagskoler
”Vi er glade for, at man i den formelle sektor har fået lavet et mere overskueligt system for de unge samt, at frie fagskoler har mulighed for at byde ind med vores erhvervsrettede kostskoletilbud til de unge, som har behov for det. Selvom frie fagskoler ønsker at sætte ind allerede fra de unge er 16 år, havde vi gerne set, at vi havde fået forbedret mulighederne for at byde ind ift. de unge over 18 år.
Frie Fagskoler bifalder, at der med aftalen om FGU lægges op til at bruge flere ressourcer på denne gruppe unge, men det er selvfølgelig frustrerende, at frie fagskoler fortsat er udsat for store besparelser. Det er paradoksalt, da frie fagskoler netop vil kunne bidrage positivt for mange unge i målgruppen.”

”Den nye uddannelse står på skuldrene af især produktionsskolernes værkstedspædagogik, der kombineret med VUC’s almenundervisning skal ruste de unge fagligt, personligt og socialt til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller at få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.”
(FGU-aftalen, side 3)
Niels Glahn, generalsekretær, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark
Folkehøjskolerne indgår ikke i direkte denne nye uddannelse, men politikerne har i aftalen lagt vægt på, at højskolerne kan være en alternativ mulighed til de unge, som ikke passer ind i den nye modulopbyggede uddannelse.
Umiddelbart ser det ud til, at kommunernes økonomiske incitament til at visitere unge til højskole vil være lidt bedre end i dag. Men det skal vi regne nærmere på.
Vi er især tilfredse med, at EGU - Erhvervsgrunduddannelse, kan foregå på højskolerne som hidtil.”

”Uddannelsen skal opbygge de unges viden om og erfaringer med demokratiske processer i relation til det danske samfund og dets historie. Den skal styrke de unges selvstændighed og kompetencer til aktiv deltagelse i samfundslivet som ligeværdige borgere i et demokratisk fællesskab med udgangspunkt i de pågældende unge.”
(FGU-aftalen, side 5)

Ejnar Bo Pedersen, sekretariatsleder, Ungdomsskoleforeningen
”Vi ser ungdomsskolerne som en vigtig del af opgaveløsningen for FGU’ens målgruppe og som en afgørende aktør for de unge, der ikke, på grund af særlige udfordringer, vil kunne passe ind i det nye tilbud.
Ungdomsskoler landet over har gennem mange år gode erfaringer med at lave håndholdte overgange for unge med specielle behov, fx efterværn for unge fra heltidsundervisning, erhvervslivets 10’ende eller ungecoaches, der hjælper unge med at finde sig tilrette i et for dem nyt skolemiljø. Den slags vil der forsat være behov for. Ungdomsskolerne løser i nogle kommuner allerede nu en lang række af de opgaver, der er indeholdt i den sammenhængende ungeindsats og vi vurderer, at man med fordel kan lade flere ungdomsskoler varetage disse opgaver.
Vi vil dog fortsat have en skarp opmærksomhed på, at de økonomiske krav til kommunerne for den nye FGU ikke går ud over andre eksisterende tilbud - fx heltidsundervisning og 10. kl. - der både løfter de allersvageste unge og giver kvalitet i skole- og fritidslivet for den brede ungegruppe. Derfor er vi meget glade for at det er lykkedes os at sikre ungdomsskolens tilbud også nævnes specifikt som et alternativ til FGU'ens tilbud.”

”Aftalepartierne er enige om, at den kommunale ungeindsats’ arbejde med den unge skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker samt muligheden for realiseringen.”
(FGU-aftalen, side 17)
Randi Jensen, sekretariatsleder, Daghøjskoleforeningen
”Aftalen er meget bedre end regeringens oprindelige forslag. For det første er FGU blevet et mere fleksibelt tilbud, som forsøger at tage hensyn til, hvor forskellige de unge i målgruppen er.
For det andet er der åbnet op for, at de unge skal have andre muligheder, hvis det er det, de har mest brug for, f.eks. daghøjskoler og andre folkeoplysende skoleformer.
Så vidt jeg kan vurdere, har man også strikket en finansieringsmodel sammen, som betyder, at kommunerne ikke har noget markant økonomisk incitament til at visitere de unge til et bestemt tilbud frem for andre. Det betyder at jeg er ret sikker på, at kommunerne i praksis som hovedregel vil vælge det, der er bedst for den enkelte unge.
Så jeg er forholdsvis positiv, men med nogle forbehold. Den økonomiske del af aftalen er f.eks. ikke lysende klar hele vejen igennem. Der er også brug for en tydeligere præcisering af, at unge, der er henvist til andre tilbud end FGU, fortsat kan modtage FVU- og OBU-undervisning. Det har jeg under forhandlingerne fået bekræftet, at de kan, men det er ikke bøjet i neon i teksten. Og det er også uklart, om og hvordan FGU kan samarbejde med andre, f.eks. daghøjskoler, der tilbyder den kombinerede ungdomsuddannelse, som jo skal integreres i FGU. Det er noget, vi vil følge nøje i den videre proces”.

”Der vil også være unge, hvis langsigtede interesser varetages bedst ved et skoleophold på frie fagskoler, højskoler, daghøjskoler, ungdomsskoler eller TAMU. Der kan endvidere være tale om et forløb i regi af oplysningsforbund, brobygning på erhvervsskoler mm.”
(FGU-aftalen, side 20)
Axel Hoppe, sekretariatsleder, Produktionsskoleforeningen
I Produktionsskoleforeningen er vi godt tilfredse med den aftale, der er indgået. Forberedende Grunduddannelse (FGU) bliver en praktisk uddannelsesvej med flere gode elementer; bl.a. er uddannelsen statsligt forankret, og de unge er sikret en rimelig skoleydelse. Det betyder ikke, at alt er ideelt – fx er det problematisk, at uddannelsen centraliseres, og at den lokale forankring dermed får sværere kår. 
Den praktiske uddannelsesvej er blevet bredere og sikrere! Med den Forberedende Grunduddannelse har vi fået en 2-årig, fleksibel uddannelse, der bygger på praksispædagogik og dermed på produktionsskolernes spidskompetence. Vi lægger særlig vægt på følgende punkter i aftalen:  
• Praksispædagogikken står centralt i FGU
• FGU bliver en statslig uddannelse
• Skoleydelsen er samstemt med uddannelseshjælp og SU
• Kommunerne får det entydige myndighedsansvar
• FGU bliver en fleksibel uddannelse
• Kost og sundhed bliver en integreret del af skoleforløbet
• Flere FGU-skoler, færre FGU-institutioner
Ugens DJØF-quiz
Hvad betyder: ”Hvis aftalepartierne ikke kan udmønte den negative budgetregulering, er aftalepartierne enige om at genbesøge reformøkonomien”?
(FGU-aftalen, side 36)