DFS søger IT-medarbejder

24. januar 2017

DFS søger en IT-projektleder, der har et overordnet kendskab til bl.a. DNS, webhosting, CMS og til opsætning af hardware-løsninger – og som forstår at kommunikere sin viden til kolleger og medlemsorganisationer, der beskæftiger sig med alt andet end IT.

24. januar 2017

I opslaget står der blandt andet: ”Du vil blive vores projektleder i forhold til IT-drift og IT-medlemsservice. Her skal du stå for styringen af projektporteføljen. I samarbejde med vores IT-konsulent skal du desuden projektstyre vores interne IT-projekter, samt IT-projekter som leveres til vores medlemsorganisationer. I forlængelse heraf vil du også være ansvarlig for at følge op og systematisere vores back log og support-funktion.

Som en del af vores IT-medlemsservice skal du kunne yde rådgivning til vores medlemsorganisationer inden for alt IT-relateret. Det kan være såvel indkøb af hardware, som valg af de rette software-løsninger og lovgivning relateret til IT. Det er afgørende at denne rådgivning tager udgangspunkt i medlemsorganisationernes aktuelle virkelighed og kompetencer.

Praktisk
Stillingen er normeret til 20 timer ugentligt i det første år, herefter vil timetallet kunne genforhandles.

Løn efter forhandling.

Har du spørgsmål til stillingen, kan sekretariatsleder Trine Bendix kontaktes på tbk@dfs.dk eller tlf. 61 60 00 13.

Relaterede nyheder