Ikke nok at belære de fremmede

18. maj 2017

Magnus Dahlstedt er professor i socialt arbejde ved Linköpings Universitet i Sverige. Hans forsker blandt andet i, hvordan idealerne om borgerskab ændrer sig i en tid, der er præget af international migration.


”Opgaven er ikke at fodre migranter med foruddefinerede demokratiske værdier. Vi må også fastholde folkeoplysningens evne til at sætte spørgsmålstegn ved givne værdier.” Det skriver en svensk professor i et essay om folkeoplysning og migranter.

18. maj 2017

Magnus Dahlstedt er professor ved Linköping Universitet i Sverige. I et essay i det engelsk-sprogede webmagazine ELM tager han afsæt i den svenske folkeoplysnings-tradition, som på mange måder ligner den danske.
Han forklarer, hvordan der tilbage fra 1920’erne var en tæt sammenhæng mellem opbygning af en velfærdsstat og voksenundervisning/folkeoplysning, som blev set som et middel til at uddanne masserne til demokrati: ”Ved at deltage i f.eks. studiecirkler – lød argumentet – lærte deltagerne, hvordan man indgår i en debat og lytter til andres argumenter. De bliver – gennem deltagelse – opfostret til at være demokratiske borgere.” (min oversættelse – MV)

Vore dages arbejderklasse
Samme tankegang ligger ifølge Dahlstedt bag modtagelsen af migranter og flygtninge i Sverige i dag: ”Deltagelsen i voksenundervisning gør det muligt for migranter at lære og tilegne sig de færdigheder, de skal bruge til at blive en del af det svenske demokratiske samfund. I den forbindelse bliver migranter ofte omtalt som vore dages arbejderklasse.”
Dalhstedt stiller spørgsmålstegn ved denne parallel: ”Arbejderklassen havde en mulighed for at udfordre det bestående ved at uddanne sig til at blive ligeværdige demokratiske borgere.”
Han mener, at migranternes situation er anderledes, og der fører har frem til en skarp kritik af grundlaget for voksenundervisning og folkeoplysning for migranter:

De andre skal lære af os
”Der er en stærk tendens til at skelne mellem på den ene side de allerede eksisterende grundværdier, der defineres som særligt svenske og på den anden side ”de andre”, migranterne. Migranterne beskrives som nogle, der er i underskud, og som har behov for at lære.
Ud fra den tankegang er læring ikke en forhold mellem ligeværdige, men snarere mellem ”u-ligeværdige” – mellem dem, der har behov for at lære, migranterne, og dem, der underviser, svenskerne.”

Folkeoplysningen skal udfordre det bestående
Magnus Dahlsteds konklusion lyder: ”I dagens politiske sammenhæng er den væsentligste udfordring ikke, at migranter har behov for blive fodret med tilsyneladende statiske og forudgivne demokratiske grundværdier. Den vigtigste demokratiske udfordring i dag er den dominerende opfattelse af den politiske situation i dag som en slags endestation, hvor der ikke er nogen valgmuligheder, hvor demokratiet allerede er etableret, og hvor der ikke er andet er kæmpe for end assimilationen af dem, der kommer udefra, dvs. migranterne.
På den baggrund mener Dahlstedt, at voksenundervisningens og folkeoplysningens rolle må være at udfordre det eksisterende og kæmpe for en anden social orden, hvor demokratiet hele tiden bliver skabt – i stedet for at gøre det til noget givent og afgjort.

Magnus Dahlstedts essay er en del af ELM’s temanummer om ”New forms of citizenship”

Læs temanummeret her