Kulturel deltagelse

10. maj 2017


Hvordan engagerer man frivillige og lokalbefolkningen I kultur- og sociale netværk? Det er temaet for konferencen ”Rethinking Cultural Participation”, hvor der også bliver mulighed for praktiserer kulturelle deltagelsesformer.

10. maj 2017

På tværs af kulturinstitutionerne i Europa er der et stort ønske om frivillighed og deltagelse fra lokalbefolkningen. Både den enkelte institution, politikerne og forskere efterspørger muligheder for at engagere lokalbefolkningen i kultur- og sociale netværk.
Igennem de sidste to år er der på Aarhus Universitet blevet arbejdet med forskningsprojektet RECcORD, om netop frivillighed og deltagelse – eller med forskernes ord ”Participation”. Dette projekt nærmer sig sin afslutning, og det er blevet tid til at sætte ord, tanker og perspektiver på, hvad der er kommet ud af det.
Det sker på den afsluttende konference der fortrinsvis vil foregå på engelsk og er en kombination af ENCC's årlige Shortcut-konference og Kulturhusene i Danmarks årlige Hustræf. Kulturhusene i Danmark er medlem af DFS.
På Konferencen på Godsbanen i Aarhus vil du som deltager dels få mulighed for selv at praktisere forskellige kulturelle deltagelsesformer, men du vil også blive præsenteret for resultaterne af helt ny forskning på området samt konkrete værktøjer, der umiddelbart kan anvendes i hverdagens virkelighed.

Tid:  17. til 19. maj 2017

Sted: Godsbanen i Aarhus

Mere om konferencen, herunder detaljeret program og tilmelding

 

Relaterede nyheder