Læring forebygger sociale problemer

Læring forebygger sociale problemer

24. august 2017

”Først i foreningsregi bliver der for alvor tale om en civilsamfundsindsats – i modsætning til ulønnet arbejde i den kommunale velfærdssektor," skriver Trine Bendix.


Jo mere viden og jo flere kompetencer, jo mindre risiko for at komme i en situation med sociale problemer. Foreningerne tilfører det frivillige arbejde ekstra kvalitet. Det er de to hovedbudskaber i DFS’ bidrag til socialminister Mai Mercados civilsamfundsstrategi.

24. august 2017

Den 16. august deltog DFS’ sekretariatsleder Trine Bendix i et dialogmøde i Børne- og Socialministeriet. Mødet indgik i det arbejde, som en task force lige nu er i gang med for ”at kvalificere ministerens kommende civilsamfundsstrategi".
På mødet gav Trine Bendix sammen med en række andre gæster et kort mundtligt svar på ministeriets spørgsmål ”Hvad er den vigtigste udfordring, som skal adresseres i en ny civilsamfundsstrategi?” Det er en uddybning af det mundtlige svar, som DFS nu har sendt til socialministeren.

Tvivl om afgrænsning
Tilsyneladende skal task forcen udarbejde en civilsamfundsstrategi alene for det sociale arbejde. Det finder DFS ærgerligt.
I henvendelsen til socialministeren skriver Trine Bendix
”Tidligere civilsamfundsstrategier har også omfattet det øvrige civilsamfund. Hvis afgrænsningen fastholdes, må den beskrives klart i strategien. Det er også vigtigt at få defineret om der kun tænkes på frivilligt arbejde, eller det også er den øvrige indsats, civilsamfundet udøver med lønnet eller delvist lønnet arbejde.”

I henvendelsen til ministeren peger Trine Bendix på, at en  meget stor del af civilsamfundet og langt størstedelen af det frivillige arbejde i Danmark ligger uden for det sociale område. Hun henviser til idrætsområdet, hvor der er mange frivillige og skriver derefter:
”Men også på det folkeoplysende arbejde for voksne, der engagerer ca. 70.000 frivillige i foreningsarbejdet på det kulturelle område og inden for læring, f.eks. indenfor amatørteater, musik, kunst, lokalhistorie, personlig udvikling og oplysning og debat inden for forskellige emner som økologi, mellemfolkelig forståelse, Norden, EU, ligestilling mv. Det foregår i interessebaserede foreninger, i aftenskoler, på daghøjskoler, osv.”

Afledte sociale effekter
Trine Bendix understreger, at disse aktiviteter har, hvad hun kalder ”afledte sociale effekter”, og at de virker forebyggende i forhold til sociale problemer. I den forbindelse nævner hun:
- Netværk og stærke fællesskaber, der forebygger ensomhed og virker inkluderende i forhold til flygtninge og indvandrere, udsatte unge, personer udenfor arbejdsmarkedet.
- Bredde i målgruppen, som gør at man mødes på tværs af sociale, aldersmæssige og andre skel, som styrker samfundets sammenhængskraft og tilskynder til at borgere hjælper hinanden.
- Sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter som f.eks. yoga, mindfulness, madlavning, oplysning om kost.
- Kurser i håndtering af udfordringer i familien, i bestemte livssituationer m.v.
- Styrkelse af livskompetencer (basale færdigheder, personlig udvikling, håndtering af dagligdagen) for unge og voksne, der er på kanten af systemerne.
Det er på den baggrund, at Trine Bendix konkluderer, at læring forebygger og løser sociale problemer: ”Jo mere viden og jo flere kompetencer borgeren har tilegnet sig, jo mindre risiko har borgeren for at komme i en situation med sociale problemer. Derfor er det vigtigt at strategien ikke kun handler om de sociale civilsamfundsorganisationer, men også organisationer inden for idræt, kultur og læring.”

Foreningslivets særlige kvaliteter
Trine Bendix opfordrer også Mai Mercado til at huske, at frivillighed er andet end enkeltpersoners individuelle indsats i offentligt/kommunalt regi. Det foregår også i foreninger, og det giver indsatsen en ekstra dimension og kvalitet.
”Først i foreningsregi bliver der for alvor tale om en civilsamfundsindsats – i modsætning til ulønnet arbejde i den kommunale velfærdssektor.
Foreningernes uafhængighed betyder, at indsatsen i højere grad foregår ”i øjenhøjde” og i et – forholdsvis – ligeværdigt forhold mellem de frivillige og de borgere, som har behov for en indsats.
Som aktør for kommunen kommer den individuelle frivillige let til at fremstå som myndighedsrepræsentant – eller måske ligefrem til at handle som sådan.
Foreningsarbejdet er desuden en væsentlig del af den demokratiske og træning, som har betydning for at vi i Danmark har mange aktive og demokratiske medborgere,” skriver Trine Bendix.