Brugerbetaling vil få færre til at lære dansk

23. februar 2018

"Der er vækst og velfærd i at motivere udlændinge til at lære dansk, ikke i at afholde dem fra det," skriver John Meinert Jacobsen.


Går regeringen ikke længere ind for integration og imod parallelsamfund? Sådan spørger AOF’s direktør, John Meinert Jacobsen i en kommentar til en ny lov, der indfører en høj brugerbetaling for danskkurser til udenlandske arbejdstagere, studerende og EU-borgere.

23. februar 2018

Kommentaren blev oprindeligt bragt på Altinget/Uddannelse den 22. februar. John Meinert Jacobsen er også medlem af DFS’ bestyrelse.
Vi bringer her kommentaren i sin fulde længde.

Hvorfor ønsker Regeringen og Dansk Folkeparti ikke, at udlændinge lærer dansk? Går man ikke længere ind for integration og imod parallelsamfund?
Per 1. juni 2018 skal udenlandske arbejdstagere, studerende og EU-borgere betale en høj brugerbetaling for at lære dansk.
Konsekvensen er, at langt de fleste, anslået op mod 80 procent, vil fravælge danskundervisningen. Det skader det danske arbejdsmarked, og det vil reducere dansk vækst og velfærd.

Danskundervisning som nødvendig investering
Vi mangler arbejdskraft i Danmark, og derfor hyrer vi i stigende grad udenlandsk arbejdskraft.
Indtil i dag har staten set det som en god og nødvendig investering, at disse udenlandske medarbejdere lærer dansk for at kunne begå sig på arbejdspladserne, for at kunne blive fastholdt i deres arbejde, og for at blive en del af det samfund, de bor i.
Med den nye aftale koster det en arbejdstager eller studerende 12.000 kroner at lære dansk. Hertil kommer et depositum på 1.250 kroner. Forventes det virkelig, at studerende og lavtlønnede arbejdstagere har råd til at betale det?

Studerende har ingen at sende regningen til
Regningen for arbejdstagernes danskundervisning kan selvfølgelig sendes videre til arbejdsgiverne, som enten vil betale eller leve med medarbejdere, der ikke taler dansk.
For den gruppe, der ikke lærer dansk, sendes regningen videre til de danske jobcentre, når disse medarbejdere ikke længere kan fastholdes af virksomheden og stiller sig i ledighedskøen. Spørger man disse jobcentre, vil de sige, at problemet med ledige udlændinge, der ikke taler dansk, er rigelig stort i forvejen.
Når det gælder de internationale studerende, er der ingen at sende regningen til. Og de færreste, måske 10 procent, kan betale den selv.
Det er skammeligt, når vi ved, at chancen for, at disse studerende bliver i Danmark efter endt uddannelse, afhænger af, om de fik lært dansk under deres studier. Særligt skammeligt er det, når vi ved, at Danmark mangler højt-kvalificeret arbejdskraft.

Udlændinge vil blive dårligere integreret
AOF driver sprogcentre i hele landet, og derfor samarbejder vi med mange virksomheder i forskellige brancher. Den udenlandske arbejdskraft finder vi på slagterierne, mejerierne, i transportsektoren, rengøringsbranchen og byggebranchen. Her vil brugerbetalingen ramme ekstra hårdt.
Regeringen og Dansk Folkeparti forventer at tjene 40 millioner kroner på brugerbetalingen. Disse 40 millioner kroner er med til at finansiere de nye skattelettelser, men det er utopi.
Aftalen vil ikke ændre antallet af udlændinge i Danmark, men vil blot medføre, at vi får endnu flere udlændinge, der ikke kan tale dansk og dermed bliver dårligere integreret.
Man skal ikke være økonom for at se, at det bliver en meget dyr skattelettelse. Der er vækst og velfærd i at motivere udlændinge til at lære dansk, ikke i at afholde dem fra det.