De foredrag, du gik glip af

4. oktober 2018

Jan Simmen er projektleder på Den Elektroniske Folkeoplysning.


Den Elektroniske Folkeoplysning leverer podcasts, man bliver klogere af. De er alle baseret på folkeoplysende foredrag eller debatmøder.

4. oktober 2018

”Hvad nu, hvis det er et spændende foredrag i Skagen, og du bor i Falster? Eller du bor i Haderslev, og du bor i Roskilde om lige netop det emne, du interesserer dig for. Eller hvad nu, hvis du bare ikke lige har tid. Svaret er Den Elektroniske Folkeoplysning, programmet du lytter til netop nu.”
Sådan indleder Jan Simmen hver af de cirka 25 podcasts, han indtil nu har produceret og offentliggjort. For de flestes vedkommende kan lytteren vælge mellem hele foredraget i fuld længde eller en redigeret magasinversion på 10-20 minutter.Jan Simmen er hovedkraften i projektet, som SLRTV gennemfører med støtte fra DFS’ udviklingspulje. SLRTV er en landsdækkende interesseorganisation for lokale ikke-kommercielle elektroniske medier, og organiserer pt. 86 radio- og TV-stationer.

Hvor kan du finde Den Elektroniske Folkeoplysning og podcastene?

En stor del af de ikke-kommercielle lokalradioer bringer podcastene som udsendelser.

Hjemmesiden Den Elektroniske Folkeoplysning

Facebooksiden efolkeoplysning

Soundcloud – søg “efolkeoplysning”

 

Jan Simmen er hovedkraften i projektet, som SLRTV gennemfører med støtte fra DFS’ udviklingspulje. SLRTV er en landsdækkende interesseorganisation for lokale ikke-kommercielle elektroniske medier, og organiserer pt. 86 radio- og TV-stationer.
Emnerne spænder fra et foredrag om danskhed og indvandring over cybersikkerhed til Danmarks eneste hval, marsvinet. Foredragsholdere er blandt andet Eske Willerslev, Mogens Lykketoft og mindre kendte eksperter, men også kulturmødeambassadører fra Grænseforeningen og EU-entusiaster fra Europabevægelsen.
De har alle sammen optrådt på arrangementer, hvor folkeoplysende skoler eller foreninger med tilknytning til DFS er værter. Nogle af podcastene er optaget i Folkeoplysningens Telt på Folkemødet i år.

Fremtiden
Frem til nytår vil der løbende blive udsendt nye podcasts, men så udløber projektmidlerne. ”Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med skolerne og foreningerne. Både de og foredragsholderne er glade for at nå ud til flere end dem, der lige er mødt op til arrangementet,” siger Jan Simmen og tilføjer:
”Derfor vil jeg også rigtig gerne kunne fortsætte efter nytår på baggrund af de erfaringer, vi har opnået.”
Jan Simmen arbejder i øjeblikket på at etablere samarbejder med folkeoplysende organisationer, så Den Elektroniske Folkeoplysning kan blive en mere permanent bestanddel af den folkeoplysende verden.

Har du ideer til den elektroniske folkeoplysning?

Hvis du er ved at planlægge et foredrag, som du gerne vil have ud som podcast, kan du kontakte:
Jan Simmen; mail@freelance-danmark.dk; 22 13 07 14.

Relaterede nyheder