Forebygger og rehabiliterer

9. januar 2019


10 gode eksempler på, hvordan folkeoplysningen kan noget særligt på sundhedsområde er nu samlet i et DFS-idekatalog. Lad jer inspirere, lyder opfordringen til folkeoplysende skoler og foreninger, kommuner, patientorganisationer og andre aktører.

9. januar 2019

Folkeoplysende fællesskaber indeholder en række faglige og sociale kapaciteter, som både borgere, kommuner, syge og raske kan drage nytte af. I hæftet er er samlet en række gode eksempler på, hvordan folkeoplysende skoler og foreninger har hjulpet med at fremme sundhed og trivsel.

Ud af patientrollen
At få ensomme og udsatte tilbage i samfundet og at få kronisk syge eller rehabiliteringspatienter ud af deres patientrolle er opgaver, der tilfalder kommunen. Eksemplerne viser, hvordan folkeoplysning, kommune, sundhedsfagligt personale og andre interesseorganisationer kan samarbejde om at løfte disse opgaver.
Med folkeoplysningens faglige kompetencer, fællesskabets sociale evner og kommunal opbakning kan der skabes økonomisk og socialt bæredygtige samarbejder, der tilsvarer tidens sundhedsmæssige ønsker, behov og udfordringer.

De 10 gode eksempler

  • Varmtvandsbassinsundervisning (AOF Syd)
  • Samarbejde om videre behandlingsforløb (LOF Holstebro)
  • Fitness og sundhed (SUK Kolding)
  • Madfællesskab i lokalsamfundet (COOP)
  • Social madlavning (Aftenskolen FORA Hvidovre)
  • Lungekoret i Randers (DOF Randers)
  • Aftenskole på recept (AOF Østfyn)
  • Flygtninge og indvandrerkvinder (Sharahzad)
  • Fra “sag” til menneske (Daghøjskolen Randers)
  • Hjælp til livet, fra 18 - 70 år (Højskolen Skærgården)

 

Brug hinanden
DFS håber, at mange vil lade sig inspirere, og at disse erfaringer kan give næring til nye idéer og projekter. Særligt håber vi, at kommuner, folkeoplysende organisationer og andre i endnu større grad vil samarbejde om sundhedsarbejdet. I hæftets efterskrift står der:
”Rundt om i landet samarbejder kommuner med folkeoplysende organisationer om forebyggelse, sundhedsfremme og genoptræning, ofte også med patientorganisationer involverede. Det er vores klare indtryk, at mulighederne ikke bliver fuldt udnyttet. Det kan der være mange grunde til, men det den vigtigste årsag er nok ukendskab til, hvad de potentielle samarbejdspartnere kan bidrage med, og til de synergieffekter der ligger i et samarbejde mellem for eksempel en kommunal forvaltning og en aftenskole.
I et af eksemplerne i hæftet kom samarbejdet i stand som resultat af en tilfældig samtale over køledisken i Bilka. Det er en af lokalsamfundets charmer, men der er jo ingen grund til at lade arrangementerne afhænge af den slags tilfældigheder.
Derfor opfordrer vi jer, der arbejder med sundhed i kommunerne, til indtænke de folkeoplysende skoler og foreninger, når har I udarbejder strategier og særlige indsatser. Men først og fremmest: Tag kontakt til dem, I har i kommunen, og få en dialog om, hvad de kan og vil – og hvad I kan udvikle sammen.
Initiativet behøver ikke komme fra rådhuset. Et frugtbart samarbejde kan lige så godt blive skabt af en folkeoplyser, der kontakter forvaltningen. Vær lydhør, mød hinanden på midten, og sæt gang i sparring omkring hinandens idéer. Det virker."

Læs hele hæftet ”Idekatalog – sundhed, trivsel og folkeoplysning” (pdf)

To af artiklerne er allerede bragt som artikel på DFS’ hjemmeside og i vores nyhedsbrev:

Syng lungerne bedre (Lungekoret i Randers)

Tag en snak, mens det simrer (Social madlavning)

De øvrige otte artikler vil også blive offentliggjort på hjemmeside og i nyhedsbrevet.

Relaterede nyheder