Vi taler direkte til kursisterne

10. april 2018


Rytmisk Center har fokus på den gode deltagerkommunikation, og kursisterne kommer altid i første række. Det handler om at skabe en god brugeroplevelse og om møde folk der, hvor de er.

10. april 2018

Rytmisk Center har lokaler i fire københavnske bydele, og centrets 180 undervisere tilbyder en bred vifte af kurser til de 6000 kursister, der hvert år prøver kræfter med lyddesign, Big Band, ukulele, sangskrivning og meget mere. Diversiteten er stor, men en samlet kommunikationsindsats skaber en fælles retning.

Med samme tone
Carsten Mørch-Bentzen, kommunikations- konsulent i Rytmisk Center, fortæller:
"Vi kommunikerer med samme tone på alle platforme. Vi bruger et aktivt og imødekommende sprog og henvender os direkte til kursisterne på en positiv måde".
Den brugerorienterede tilgang anvendes hele vejen rundt, fra hjemmeside og til det indledende møde mellem underviser og kursist.

Rytmisk Center
Rytmisk Center er en kultur- og undervisningsinstitution i København. Centret tilbyder voksenundervisning inden for musik og bevægelse samt kulturelle aktiviteter for børn og unge.
Rytmisk Center er en del af Dansk Oplysnings Forbund (DOF) DOF er landsorganisation for aftenskoler, der ønsker at udbrede folkeoplysning på et frit og neutralt grundlag - uafhængigt af partipolitik.

Kursisterne er i centrum
Tidligere var kursus-beskrivelserne fyldt med indforståede musikalske termer. De faglige begreber virkede intimiderende og stred imod ønsket om at omfavne alle brugere. De er nu blevet luget ud, og Rytmisk Center kvalitetssikrer deres kommunikation ved at sætte spot på brugeroplevelsen:
"Det handler om at formidle på vegne af kursisterne. Man kan nemt hænge fast i organisationens logik, og så kommer virkeligheden for langt væk", siger Carsten Mørch-Bentzen

Artikelserie om kvalitet i folkeoplysningen
Artiklen om Ungdomsskolen indgår i hæftet ”Gode eksempler til inspiration – tolv cases på god kvalitet i folkeoplysningen”. Hæftet er et af resultaterne af projektet ”Kvalitet i folkeoplysningen”.
De øvrige artikler i hæftet er:

  • ”Jeg gør skolens værdier konkrete” (Sydfyns Erhvervsforskole, Produktionsskoleforeningen)
  • ”Anettes undervisning er skræddersyet med høj faglighed” (Midtfyns Husflid, Fora)
  • ”Vi synger måske ikke bedre, men lokalerne spiller en stor rolle (Enghave Kirkes børne- og ungdomskort, Folkekirkens Ungdomskur)
  • ”Køkkenet er klubbens hjerte. Her møder vi hinanden” (Næstved Ungdomsklub, Ungdomsskoleforeningen)
  • ”Medlemsbladet holder sammen på foreningen (Midtfyns Amatør Scene, DATS)
  • ”Fællesskabet motiverer, når man ikke orker at træne (DOF Paarup, Dansk Oplysningsforbund)
  • ”Jeg er vant til, at de med flest stjerner på skuldrene har ret. Men sådan er det ikke her (Folk & Sikkerhed)
  • ”Her er opskriften på en god aftenskolebestyrelse”, (LOF Syd)
  • ”For SFOF’s frivillige er det sommer hele året” (SFOF)
  • ”Jeg har sagt farvel til mine fordomme” (Kursustrappen, Daghøjskoleforeningen)
  • ”De frivillige i skoletjenesten dele ud af deres viden og engagement” (FN-Forbundet)

Læs hæftet ”Gode eksempler til inspiration – tolv cases på god kvalitet i folkeoplysningen”

Spiller på alle tangenter
Organisationens fælles fokus på den gode kommunikation er afgørende, da kommunikationsopgaverne ikke kun ligger på Carsten Mørch-Bentzens bord. Underviserne og sekretariatet står for den daglige kontakt med kursisterne. Det forgår gennem mail og sms, og smserne spiller en stadig større rolle, da især den yngre målgruppe ikke tjekker mail så ofte.
"Vi anvender flere kanaler for at nå ud til alle. Vi bruger ofte sms til at minde deltagerne om at tjekke  deres  mail",  siger Carsten Mørch-Bentzen.
Han modtager i dag flere henvendelser fra kursister over Facebook end på mail. Og hvis det er den kanal, modtagerne anvender, så rykker Rytmisk Center med for at møde kursisterne der, hvor de er.

Kvalitetsparameter: den gode kommunikation
Denne artikel handler om, hvordan kvalitet udmønter sig, når det gælder kommunikation. Dette er et af seks kvalitetsparametre, som er blevet defineret i løbet af arbejdet med projektet ”Kvalitet i folkeoplysningen”. Projektet er gennemført af DFS i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, og 12 medlemsorganisationer.

Læs mere om projektet, kvalitetsparametrene og projektmaterialerne