80 har forsket i dansk folkeoplysning

16. maj 2019

Fra præsentationen af forskerdatabasen på DPU.


”De har ikke alle sammen tænkt det som folkeoplysningsforskning,” fortalte Stine Hohwü-Christensen, da hun var med til at præsentere en ny nordisk database over folkeoplysningsforskere.

16. maj 2019

Forventningerne var ikke store, da Celia Skaarup og Stine Hohwü-Christensen gik i gang med at kortlægge forskere, som har beskæftiget sig med folkeoplysning i perioden fra 1998-2018.
Derfor har det også vakt stor begejstring, at resultatet blev 370 forskningsartikler og 80 forskellige forskerere. Celia Skaarup og Stine Hohwü-Christensen er begge udviklingskonsulenter i DFS og koordinatorer i et nordisk projekt, som har etableret en database over folkeoplysningsforskere i Sverige, Norge, Finland og Danmark.

Et værktøj til samarbejde på tværs
Det relativt store antal relevante forskere skal ses i forhold til en skrap screening, som blandt andet indsnævret feltet til de forskere, der stadig er i live og professionelt aktive.
”Det har vi gjort, fordi vi ønsker, at databasen skal kunne bruges aktivt. Vi håber, at folkeoplysningsorganisationer kan bruge databasen til at skabe kontakt med forskere om konkrete projekte,” fortalte Johanni Larajenko fra Finland, da projektgruppen præsenterede databasen ved en paper session på den 8. Nordiske Konference om Voksenuddannelse og læring på DPU, Aarhus Universitet i Emdrup den 14. maj.
Databasen indeholder også kun de forskere, som har accepteret at indgå i den. Det er i forbindelse med denne dialog, at de danske projektmedarbejdere har oplevet, at flere forskere slet ikke var bevidste om, at det var folkeoplysning, de havde forsket i.

Vigtige temaer
I forlængelse af den kvantitative opgørelse har projektgruppen også set på, hvilket temaer der har været fremtrædende i forskningen. På konference-sessionen præsenterede Stine Hohwü-Christensen disse temaer:
• Ideer og tænkere
• Historien og forskellige typer folkeoplysningsorganisationer
• Samfund, demokrati og inklusion
• Arbejdsmarkedet, arbejdsliv og arbejdsmarkedsuddannelse
• Uddannelse og kompetencer
• Pædagogik og didaktik
• Kultur og dannelse
• Migration og integration
• Minoriteter og interkulturalisme
En stor del af den efterfølgende debat handlede om forskellene i folkeoplysningen inden for de nordiske lande og ikke mindst problemet med at formulere en klokkeklar definition af folkeoplysning. Der blev også udvekslet ideer til, hvordan folkeoplysningsorganisationer og forskere kan bruge databasen i det fremtidige arbejde, og hvordan den kan holdes ajour og udvikles.

Efter en sidste finpudsning vil databasen være klar til offentliggørelse i august.

Projekt nordisk database over folkeoplysningsforskere
Projektet bliver koordineret af DFS i tæt samarbejde med det svenske folkeoplysningsprogram Mimer ved Linköping Universitet. Øvrige deltagere er Studieförbunden, Sverige, Voksenopplæringsforbundet, Norge, Bildningsalliancen, Finland, DPU, Danmark, Åbo Akademi, Finland og Det Norske Videnskabs og Teknologi Universitet.
Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråds Nordplus pulje

RETTELSE

I første version af denne artikel skrev vi ved en fejl, at databasen indeholder 370 danske forskere. Det er ikke korrekt. Kortlægningen nåede frem til 370 forskellige artikler. I disse artikler har 80 forskellige forskere været involveret som forfattere.