Flygtninge- og indvandrerkvinder tager kontrollen over eget liv

5. marts 2019


I 1001 nats eventyr tog Vesirens datter Shahrazad kontrollen over eget liv. På Nørrebro tager ældre flygtninge- og indvandrerkvinder kontrol over deres helbred.

5. marts 2019

For mange ældre flygtninge- og indvandrerkvinder er mødet med den danske kultur så stor en omvæltning, at integration kan synes nærmest umulig. Med en mangelfuld faglig og social ballast isoleres disse kvinder, og det har alvorlige konsekvenser for både deres fysiske og psykiske helbred.
Her er foreningen Shahrazad skabt for at hjælpe disse kvinder ud af isolation og ind i samfundet, med forståelsen for at nogle gange må man kravle, før man kan gå.

Fakta

Forening: Shahrazad, under DOF
Holdnavn: Motion og Sundhed
Faciliteter: VerdensKulturCentret
Samarbejder: Skolen for Orientalsk Dans, Sundhedscentre på Nørrebro og Vesterbro, Center for Diabetes København
Finansiering: Deltagerbetaling, udvidet handicapaftenstøtte, frivillige donationer
Deltagerpris: 10 kr pr. måned
Kontakt: Suzzane Sofia Potempa; 60 63 84 03; suzzane.potempa@gmail.com

Bro over en kulturkløft
For mange ældre indvandrerkvinder er hverdagen i Danmark fyldt med udfordringer. I den mellemøstlige, kulturelle baggrund er mandens rolle udenfor hjemmet, mens kvinden bliver derhjemme og derfor kun får en meget sparsom uddannelse.
Kombineret med sproglige udfordringer og et svækket socialt netværk resulterer den manglende faglige ballast for mange ældre indvandrer- eller flygtningekvinder, i et liv på overførselsindkomst.
Det betyder, at hverken økonomien, deres fysiske sundhed eller mentale helbred er særlig robust. Kvinderne har en tendens til at isolere sig. Det gør integration svær, og gør det næsten umuligt at blive en del af arbejdsmarkedet og demokratiet.
Inspireret af den begavede kvinde, der over 1001 nat tryllebandt Kaliffen med sine historier, har Suzzane Sofia Potempa oprettet foreningen Shahrazad på Nørrebro. Ligesom Vesirens datter tog kontrollen over sit liv, skal disse kvinder lære at tage kontrollen over deres.
Det betyder, at de må tilegne sig grundviden, de aldrig har haft mulighed for at få – heriblandt det danske sprog, basale IT-færdigheder, grundlæggende mad og sundhedsviden, og de må lære, hvordan man lærer. Denne omvæltning i kvindernes liv hjælper Suzzane kvinderne med at håndtere.

Artikelserie om folkeoplysning og sundhedsfremme

Denne artikel er den syvende i en serie artikler, der fortæller, hvordan folkeoplysende skoler og foreninger forbedrer borgernes fysiske og mentale sundhed – og dermed ofte løser opgaver, som kommunerne er ansvarlige for

Tidligere artikler:

Syng lungerne bedre

Tag en snak, mens det simrer

Marianne ser mennesket – ikke handicappet

Når livet vælter os

Leg for voksne

Fra sag til menneske 

Fittnes efter særlig behov

Artikelserien er også udkommet i et samlet hæfte:

Idekatalog – sundhed, trivsel og folkeoplysning

Små skridt i den rigtige retning
Med en baggrund som sygeplejerske, en karriere som mavedanser og en brændende kærlighed til sit arbejde er Suzzane perfekt til denne opgave. ”Jeg elsker det. Det er et kæmpe privilegie at kunne gøre noget for andre, og arbejde med det man brænder for,”, siger hun selv.
Hun har mange små hold, som alle træner 2 gange om ugen, med kun 8 deltagere ad gangen, fordi aftenskoleholdene klassificeres som handicapundervisning.
Kvinderne har forskellige forudsætninger. Nogle må sidde, nogle står, og enkelte kan løbe lidt. Det er dog de færreste. Selvom kvinderne har mange udfordringer, griner de også meget.
”Det skal ikke være så surt det hele”, siger Suzzane og forklarer, at snakken fortsætter hele vejen igennem træningen, fordi undervisningen foregår sideløbende. ”Det der med en skolebænk, det er de ikke så gode til. Her kommer alt i samme gryde, og så snakker vi om det undervejs. Det er sådan de bedst kan lide det.”, griner Suzzane.
Undervisningen er baseret på dialog, og handler om at møde deltagerne der, hvor de er. ”Det er aldrig for sent. Det er vigtigt at gribe dem.”, forklarer Suzzane og fortæller, hvordan Shahrazad, lokale sundhedshuse og et diabetescenter henviser indbyrdes og hjælper hinanden med opgaven.

De elsker Danmark
”På et tidspunkt var der 22 nationaliteter i lokalet – på en uge!”, fortæller Suzzane, men de er fælles om at begejstringen for Danmark. ”De er alle sammen virkelig glade for at være i Danmark. De elsker Danmark, og de elsker Dronningen - hun er jo stærk, flot og dygtig. De har endda et billede af hende i lokalet!”

Mere om folkeoplysning og sundhed

Folkeoplysning skaber sundhed og trivsel
• 400.000 mennesker deltager i sundhedsaktiviteter i folkeoplysningen.
• Også alle de andre folkeoplysende aktiviteter styrker sundhed og trivsel.
Læs den korte introduktion

Sundhed, trivsel og folkeoplysning - en erfaringsopsamling
DFS har i denne opsamling samlet viden om, hvor og hvordan folkeoplysning kan bidrage til sundhedsfremme. Opsamlingen refererer til resultater og begreber fra nyere forskning og evalueringsrapporter, der dokumenterer i hvilke henseender folkeoplysning arbejder med og styrker sundhed og trivsel på forskellige måder.
Læs rapporten