For dyrt at gå på aftenskole

10. april 2019


Bertel Haarder ”ville elske”, hvis DFS’ forslag til aftenskole-støtte blev til virkelighed. Marianne Jelved var enig. Det vil de to veteraner gøre noget ved sammen efter folketingsvalget, hvor de begge stiller op.

10. april 2019

Hen over femten år har kommunerne halveret støtten til aftenskoler. Den negative udvikling begyndte, da Folketinget i 2001 ændrede folkeoplysningsloven, så kommunerne ikke længere skal støtte med mindst en tredjedel, men til gengæld højest må støtte med en tredjedel.

Forskelsbehandling
Derfor foreslår DFS, at man nu ændrer loven igen, så den der bliver en mindstegrænse på en tredjedel.
”Den faldende støtte betyder, at deltagerbetalingen er steget, og det har skabt dramatiske forskelle fra kommune til kommune,” sagde Per Paludan Hansen i sin indledning, da 30 mennesker fredag den 5. april var samlet til et fyraftensmøde med Bertel Haarder og Marianne Jelved.
DFS’ formand nævnte blandt andet, at Roskilde Kommune bruger 150 kr. pr borger på folkeoplysende voksenundervisning, men bundskraberen Vallensbæk bruger mindre end 10 kr.
”Måske er Vallensbæk ikke det mest interessante eksempel, fordi vores undersøgelsen viser, at det især er i udkants-kommunerne, at støtten er meget lav. Og her er der særlig brug for folkeoplysningen som mødested,” sagde Per Paludan Hansen

Aftenskoler er så dyre, at folk tror, det er kommercielle virksomheder
Under debatten sagde Vibeke Sonntag Larsen, der er sekretariatsleder i Kulturhuse i Danmark:
”Jeg opfordrer jævnligt kulturhuslederne til at samarbejde med de lokale aftenskoler. Der er jeg flere gange mødt med skepsis. Hvorfor skal vi det; det er jo kommercielle virksomheder. De tror, at aftenskolerne er kommercielle virksomheder, fordi man skal betale så meget for at deltage.”

DFS’ undersøgelse af kommunernes støtte til aftenskolerne

Jelved har prøvet
Marianne Jelved fortalte, at hun faktisk har forsøgt at skaffe penge til at indføre minimumsgrænsen. Da hun var kulturminister, beregnede ministeriet, at sådan en ændring vil koste cirka 10 millioner kroner.
”Jeg havde faktisk en aftale med finansministeren om, at han ville tage det med i finansloven, hvis et af forligspartierne kom med forslaget. Det havde jeg også på plads, troede jeg. Men desværre glemte den pågældende politiker at bringe det ind i forhandlingerne.”
”Jeg ville elske, hvis maksimumsgrænsen blev ændret til en minimumsgrænse,” sagde Bertel Haarder, som ikke kunne forstå, at det var svært at få igennem.
”Udviklingen kalder i den grad på folkeoplysning. Folk søger mulighederne for at møder andre mennesker ansigt-til-ansigt,” sagde den anden tidligere kulturminister.

Ikke for liberal
Fra salen blev Bertel Haarder spurgt, om ikke forslaget atter engang vil støde på grund med henvisning til det kommunale selvstyre. Hans svar lød: ”Som jeg ved nogle lejligheder har måttet minde min partifæller om, så er der nogen ting, der er så vigtige, at vi ikke kan tillade os at være liberale.”
Både han og Marianne Jelved så også positivt på DFS-forslaget om at gøre det lettere at etablere samarbejder med kommuner og folkeoplysende organisationer om integration, sundhed, demokratiudvikling med mere. Bertel Haarder lancerede ideen om en demokratipakke, der skal støtte udviklingen af den demokratiske samtale i Danmark
Men begge advarede også om, at folkeoplysningen skulle holde fast i, at det har et formål i sig selv at mødes med andre mennesker og bliver klogere. Det må ikke bare blive et redskab for kommunernes opgaveløsning.
Fra salen opponerede Søren Gøtzsche, der er folkeoplysningskonsulent i Furesø Kommune, mod behovet for mere økonomisk støtte. Til gengæld var han helt med på at nedbryde siloerne i kommunerne mellem f.eks. sundhed og folkeoplysning:
”Der har jeg haft stor glæde af DFS’ hæfte med eksempler på sundhedsfremmende folkeoplysningsaktiviteter,” sagde han.

Hvad vil I gøre?
Ved slutningen af mødet takkede Per Paludan Hansen de to politikere for deres opbakning:
”I har opfordret os til at klø på for at få det vedtaget og givet os gode råd til, hvordan vi kommer videre. Men jeg må så spørge: Hvordan vil I arbejde for denne ændring af folkeoplysningsloven?”
Spørgsmålet bragte latteren frem i forsamlingen – også hos Jelved og Haarder, som lovede at sætte sig sammen, når det nye folketing er valgt og lægge en plan for, hvordan forslaget kan blive til virkelighed.

DFS’ forslag til revision af folkeoplysningsloven
Dansk Folkeoplysnings Samråd foreslår, at folkeoplysningsloven tilpasses med fokus på følgende:
1. Ændre tilskudsreglerne, så kommunerne forpligtes på et minimumstilskud
2. Styrke rammerne for at folkeoplysningen bidrager til løsning af konkrete samfundsopgaver
3. Den rette finansiering til lokale partnerskaber, så folkeoplysningsmidlerne ikke udhules

En ny folkeoplysningspolitik
DFS har udarbejdet fire notater om vores forslag til en kommende regerings folkeoplysningspolitik
En tidssvarende folkeoplysningslov
Folkeoplysningens arbejde for sundhed og trivsel
Folkeoplysning som modspil til fake news
Moderne, fleksible og lærende mødesteder