Frivillighed blomstrer

Frivillighed blomstrer

5. september 2019

Food Festival i Tangkrogen, Aarhus, er stablet på benene af frivillige


At yde til fællesskabet er også at nyde det, og Vores villighed til at give den en skalle for alle de andre fejler ingenting. Men foreningsarbejde må ikke blive en indelukket og administrativ pligt. Det skriver en Coop-frivillig i dette debatindlæg.

5. september 2019

Maddebatter, kokkekampe, lækkerier og den sagnomspundne DM i Hotdog. Madglade læsere fra Århus, ja faktisk fra hele landet, vil vide, at jeg her promoverer den årlige Food Festival, i år 6. til 8. september i Tangkrogen. Jeg skal med! Jeg er frivillig medhjælper i Coop teltet- og glæder mig.

Det er velkendt, at traditionelle foreninger; idrætsforeninger, kulturforeninger, frimærke-ditten og spejder-datten - har det svært. "ForeningsDanmark" skranter. Det er svært at skaffe bestyrelsesmedlemmer, og det er svært at få ellers idrætsglade medborgere til at forpligte sig på træning hver torsdag over en vinterlang sæson.

Det er især de unge, som værger sig ved at skulle i bestyrelser. Være ansvarlige for dagsordener, møder, budgetter, regnskab, generalforsamling og alt det kontornussede "basis" i den lidt traditionstunge foreningskultur.

Food Festival kombinerer spændende madoplever med foredrag, workshops og andre arrangementer.
Debatindlæggets forfatter, Verner Lynge, er journalist, lærer og er medlemsvalgt formand for en lokal Coop butik. Coop er medlem af DFS.
Debatindlægget blev første gang bragt i Aarhus Stiftstidende den 29. august i år.

Betyder det, at vi - danskere i almindelighed - er ved at undsige os netop den fællesskabstænkning og samhørighed, der ofte hædres for at være en del af vores DNA og vores selvforståelse? Nej, på ingen måde! Frivillighed i alskens arrangementer blomstrer som aldrig før.

Tall Ship Race, SmukFestival - og altså aktuelle Food Festival, er få lokale eksempler på, at utallige mennesker i alle aldre er i sving. Ulønnede - men taget i ed med en T-shirt, et arbejdsteam, en god oplevelse og en afslutningsfest - knokler de i lange dage og lyse nætter, for at vi andre kan få en god oplevelse. Mange events og festivaler ville ganske enkelt ikke kunne afvikles uden denne armé af teltopstillere, fadøls-tappere, toilet-cleanere, sandwich-klappere... You name them.

Vores villighed til at give den en skalle for alle de andre fejler ingenting. Tværtimod er der gået sport og prestige i frivilligheden. At yde til fællesskabet er også at nyde det. Flot.

Personligt står jeg sådan lidt vankelmodigt med et ben i den gamle foreningstænkning - men med det andet i den nye tendens med afgrænsede EVENTS. Jeg er formand for en brugsbestyrelse i Malling. Sådan en rigtig gammel svend med vedtægter, dagsordener og referater - men OK, også med fastelavnstønder, kræmmermarked, gourmet-aftener og alle de andre arrangementer, hvor borgere dukker op og roser indsatsen. Lige dér ligger nok en pointe.

Foreningsarbejde må ikke blive en indelukket og administrativ pligt, som foreningens medlemmer ikke rigtigt opdager eller bare tager for givet. Det bliver simpelthen for surt. "Frivillig"-kulturen kan noget særligt, så jeg er gået på inspirationsjagt dér.

'Frivillig' er ofte karakteriseret ved, at man melder ind på konkrete og tidsafgrænsede opgaver. Fx en Festival. Jovist, den slags kræver også administrative talenter. Økonomi, planlægning, mails, telefonkæder. Men ud fra devisen, at "alle kan noget - ingen kan alt" - tjekker man ind på konkrete arbejdsopgaver og godkender den vigtige grundpræmis: Det er ARRANGEMENTET, det handler om - ikke foreningen i sig selv.

Forventningen til resultatet hænger som en mental plakat og masser af FaceBook-opslag, og på selve DAGEN .... eller ugen ... er man lige så tændt som statistholdet før tæppet går op på sommerens Moesgaard forestilling eller Festspillet på Vilhelmsborg. Altovervejende frivillige begge steder, har jeg hørt.