Madfællesskab i lokalsamfundet

24. april 2019

En aften i Gudumholms Unikke madFællesskab (Foto: Lars Horn)


I mange af landets mindre byer må skoler, købmænd og andre tilbud, der bærer det lokale sammenhold, lukke. I landsbyen Gudumholm, 19km sydøst for Aalborg, har et hold lokale i samarbejde med Dagli’Brugsen valgt at vedligeholde fællesskabet mellem mindre, omkringliggende landsbyer på en utraditionel, hyggelig måde.

24. april 2019

Gudumholm fungerer på mange måder som samlingspunkt for de omkringliggende byer Gudum, Gudumlund, Lillevorde og Kærsholm, men er stadig en mindre landsby. Med knap 200 elever i den lokale skole, samlet ind fra lokalsamfundet, er det tydeligt, at Aalborg trækker de fleste unge til sig, ligesom de fleste voksne bruger landsbyerne som afsæt til at pendle på arbejde. Det betyder dog ikke, at det lokale fællesskab er ved at gå i glemmebogen, og det vil Gudumholms Unikke madFællesskab, GUF, hjælpe med at sikre.

Fælles om et godt måltid
Det sociale sammenhold, netværk i lokalsamfundet og den fælles identitet som landsbyboer er nemlig bærende elementer hos arrangørerne. De vil gerne sikre, at man i nærmiljøet kommer hinanden ved, og at ens naboer ikke kun er navne på en postkasse. Det gør de ved at invitere til fællesspisning på den lokale skole.
Et godt samarbejde med Dagli’Brugsen holder prisen nede, imens en frivillig styregruppe sørger for madlavningen - det eneste man skal medbringe, er godt humør og lidt penge for maden.

Fakta

Forening: COOP og GUF
Holdnavn: Madfællesskabet GUF
Faciliteter: Gudumholm Skole
Samarbejde: COOP, GUF, Dagli’Brugsen og Gudumholm Skole
Finansiering: Deltagerbetaling, oprettelsesstøtte fra COOP
Deltagerpris: 50 kr pr. gang
Kontakt: Tine Ørnebjerg Pedersen, COOP; tine.oernebjerg.pedersen@coop.dk

Med uddeleren i spidsen
Idéen er opstået hos COOP, men blev hurtigt adopteret af Jesper Bertelsen, den lokale brugsuddeler i Dagli’Brugsen, som straks så arrangementets potentiale. Med et godt kendskab til nærmiljøet fik Jesper lokale kapaciteter med på idéen, og de har siden haft stor succes med at drive arrangementerne. Deres succes har bl.a. betydet, at COOP har videreudviklet konceptet, der nu er en landsdækkende kampagne med navnet: ”Vores Madfællesskab”.
”Sådan er det ude i de små byer, man skal sgu have noget, der knytter folk sammen,” siger den travle brugsuddeler, som glæder sig over, hvor stor en succes kampagnen har været, og at deres erfaringer nu bliver brugt på landsplan.
”Det er fedt, at sådan en bette by som vores kan bidrage. Brugsen hører jo sammen med byen, og man skal ikke ignorere, at de, der kommer, ikke er vant til at komme i de lokale foreninger.” siger han og forklarer: ”Man behøver jo ikke spille fodbold for at få noget fællesskab.”
Sund mad, og sund økonomi
Et af madfællesskabets præmisser er, at maden ikke må være for dyr. Prisen er fastlagt til en 50’er pr. person og 25 kr. for børn, så alle kan være med til de hyggelige aftener, uden at økonomien bliver en hindring.
Den lave pris sikres af arbejdsgruppen hos GUF, som planlægger måltiderne, lægger budgettet, handler og finder frivillige til at hjælpe med madlavning og opdækning. Alle indkøb foregår hos Jesper i den lokale Dagli’Brugs, som forsyner med varer til kostpris, og arbejdsdelingen er skarpt optrukket.

Artikelserie om folkeoplysning og sundhedsfremme

Denne artikel er den tiende og sidste i en serie artikler, der fortæller, hvordan folkeoplysende skoler og foreninger forbedrer borgernes fysiske og mentale sundhed – og dermed ofte løser opgaver, som kommunerne er ansvarlige for

Tidligere artikler:
Syng lungerne bedre
Tag en snak, mens det simrer
Marianne ser mennesket – ikke handicappet
Når livet vælter os
Leg for voksne
Fra sag til menneske
Fittnes efter særlig behov
Flygtninge- og indvandrerkvinder tager kontrollen over eget liv
Aftenskole på recept

Artikelserien er også udkommet i et samlet hæfte:
Idekatalog – sundhed, trivsel og folkeoplysning

”Vi har en kommunikationsmedarbejder, to kokke, en folkeskolelærer og en masse hjælpere. Alle ved præcis hvad de skal, så jeg er slet ikke med til at bestemme, hvad vi skal spise”, siger Kristina Christensen, som klarer kommunikationen og de sociale medier for GUF. ”Der var Jesper skarp til at finde de rigtige folk”, fortæller hun og nævner, hvordan de frivillige til opdækning, oprydning og lignende skriver sig på en liste i Brugsen.
Udover hjælp med grafisk materiale har COOP hjulpet med potter, pander, forklæder og et stort banner i Brugsen, så folk ved, hvornår arrangementerne afholdes. Den lokale skole lægger lokaler og køkken til de 120 deltagere, der hver gang nyder et godt, billigt måltid sammen.

Mere om folkeoplysning og sundhed

Folkeoplysning skaber sundhed og trivsel
• 400.000 mennesker deltager i sundhedsaktiviteter i folkeoplysningen.
• Også alle de andre folkeoplysende aktiviteter styrker sundhed og trivsel.
Læs den korte introduktion

Sundhed, trivsel og folkeoplysning - en erfaringsopsamling
DFS har i denne opsamling samlet viden om, hvor og hvordan folkeoplysning kan bidrage til sundhedsfremme. Opsamlingen refererer til resultater og begreber fra nyere forskning og evalueringsrapporter, der dokumenterer i hvilke henseender folkeoplysning arbejder med og styrker sundhed og trivsel på forskellige måder.
Læs rapporten

Relaterede nyheder