Når livet vælter os

21. januar 2019


Både unge og ældre kan opleve perioder med tvivl omkring deres liv. Disse perioder opstår ofte, når ens livsvilkår ændrer sig. I den efterfølgende proces, hvor man må genopfinde sig selv, kan Trivselslinjen hos Højskolen Skærgården være til hjælp.

21. januar 2019

Livskriser kan opstå for alle aldre. Netop derfor har Trivselslinjen på Højskolen Skærgårdens ingen øvre aldersgrænse. Her kan du forvente at støde på deltagere i alle aldersgrupper.

Forskellige løsninger til forskellige mennesker
Her er både 20-årige der prøver at finde ud af, hvilken vej deres liv skal gå, 40-årige der trænger til at få ”ladet batterierne op”, og 60-årige der skal give deres liv form, efter at deres arbejdsliv er slut. De er en forskelligartet gruppe med en række forskellige dilemmaer, og alle skal imødekommes, hjælpes til at reflektere, og have forbedret deres forudsætninger for at håndtere det liv, de vender hjem til.

Facts

Skole: Højskolen Skærgården
Holdnavn: Trivselslinjen
Faciliteter: Højskolens egne
Elever: 30
Finansiering: Deltagerbetaling
Elevpris: Mellem 9.600 og 42.500

Kontakt: Højskolen Skærgården, kontoret@hjsk.dk, 97 12 43 90

Hjælp til at genfinde roen
Selvom et højskoleopholds sociale intensitet kan være angstprovokerende, oplever Vibeke Lundbo, som er forstander på Højskolen Skærgården, at de, der har haft flest sommerfugle i maven ved opholdets start, tit får det største udbytte.
”Man kan ikke beholde sine forbehold og sin maske i så lang tid. Man er nødt til at være sig selv,” siger Vibeke og fortæller, at aktiviteterne og den sunde mad hjælper eleverne, som ofte taber nogle kilo og får styrket fysikken, imens det mentale styrkes, og de opdager deres plads i fællesskabet.
”Deltagerne kan komme fra angst, stress, depression, sygdom, skilsmisse, fyring – ting, der vælter os. Og alle har altid et løsningsforslag. Det har vi ikke, vi vil gerne have deltagerne til at finde det, der virker for dem.” siger Vibeke, og uddyber:
”Verden er fyldt med gode løsningsforslag. Spis sådan, gør sådan, træn sådan, opdrag sådan… Her handler det om at se, hvad der virker for en selv.”

Faconsyet dagligdag
Selvom Skærgården insisterer på, at der ikke er nogen behandling, og ingen er ”patienter” eller ”sager”, har de en ugentlig kontaktsamtale, hvor de holder hånd i hanke med eleverne.
Opholdene varer mellem 6 og 25 uger, og hver 6. uge skal man vælge, hvilke fag og retninger den næste periode skal indeholde. Her skal eleverne finde ud af, hvilke fag de interesserer sig for. Det handler nemlig både om at prøve noget nyt, så deres udvikling holdes i gang, og at finde aktiviteter, der kan være et frirum, når de vender tilbage til dagligdagen.

Artikelserie om folkeoplysning og sundhedsfremme

Denne artikel er den fjerde i en serie artikler, der fortæller, hvordan folkeoplysende skoler og foreninger forbedrer borgernes fysiske og mentale sundhed – og dermed ofte løser opgaver, som kommunerne er ansvarlige for

Tidligere artikler:
Syng lungerne bedre

Tag en snak, mens det simrer

Marianne ser mennesket – ikke handicappet

Artikelserien er også udkommet i et samlet hæfte:

Idekatalog – sundhed, trivsel og folkeoplysning


I 2011 blev Skærgården omlagt fra at være familiehøjskole til at være et ”almindeligt” højskoletilbud. Derfor nyder eleverne de store, familievenlige værelser, der tilbydes, og hvis man skulle have behov for at tage børn med, har højskolen også et skole- og børnehavetilbud til dem. Imens forældrene arbejder sig igennem Trivselslinjens pensum, skal børnene nemlig også passe deres skolegang.¨

Et gavnligt frirum
”Konceptet er et pensum, vi har sammensat af forskellige pædagogiske, psykologiske og filosofiske teorier, som giver mening at arbejde med. Det er en måde at arbejde med livet på, en slags livsmestring,” forklarer Vibeke om fagrækken ”Trivsel”, som er obligatorisk på Trivselslinjen.
Hver enkelt skal gerne få øje på sig selv og egne udfordringer, så de kan finde deres egne løsninger. Det har været en stor succes, og Vibeke kan endda, efter en kort søgen, levere en udtalelse fra en tidligere elev, der skriver: ”Jeg har fået overskuddet tilbage til at starte på arbejde igen efter 6 års førtidspension.”.

Mere om folkeoplysning og sundhed

Folkeoplysning skaber sundhed og trivsel
• 400.000 mennesker deltager i sundhedsaktiviteter i folkeoplysningen.
• Også alle de andre folkeoplysende aktiviteter styrker sundhed og trivsel.
Læs den korte introduktion

Sundhed, trivsel og folkeoplysning - en erfaringsopsamling
DFS har i denne opsamling samlet viden om, hvor og hvordan folkeoplysning kan bidrage til sundhedsfremme. Opsamlingen refererer til resultater og begreber fra nyere forskning og evalueringsrapporter, der dokumenterer i hvilke henseender folkeoplysning arbejder med og styrker sundhed og trivsel på forskellige måder.
Læs rapporten