Bryd isolationen med humor og interaktion

Bryd isolationen med humor og interaktion

26. marts 2020

Afdelingsleder Anita Wejle udveksler hækleråd med kursisterne på Sindskolerne i Aalborg, som ikke kan mødes fysisk i denne periode.


Kursisterne på Sindskolerne i Aalborg kommer især for at bryde med deres isolation. Under nedlukningen forsøger skolerne at kompensere med et Facebook fællesskab. Også andre aftenskoler under Dansk Oplysnings Forbund har fundet nye veje.

26. marts 2020

"Vores kursister kommer i høj grad for at bryde med isolation og svære tanker i hverdagen. Det kan de ikke nu. Flere kæmper med angst og det forværres af isolation og skræmmende virusser. Derfor har vi valgt en lidt anden tilgang end kvalitativ online undervisning og i stedet skabe sammenhold og små grin via vores Facebook,” fortæller afdelingsleder ved Sindskolerne i Aalborg, Anita Weje, på DOF’s hjemmeside.
"Jeg sørger for at passe profilen gennem hele dagen/aften, og jeg opfordrer kursisterne til interaktion i form af kommentarer og billedindlæg. Jeg forsøger at skabe glæde gennem de små videoer. Små opgaver og et forsøg på live-streaming. Professionelt er det ikke. Men hjertelig og ret ægte Anita-agtigt - dét er det. Vores kursister og jeg har et tæt forhold.”

Folkeoplysningen lukker ikke ned
Rigtig mange folkeoplysende skoler og foreninger må indstille og udsætte undervisning og andre aktiviteter i disse uger. Men der arbejdes samtidig ihærdigt med at skabe andre rum for læring og handling.
DFS’ hjemmeside og nyhedsbrev vil løbende beskrive nogle af disse initiativer.
Første artikel i denne serie:
Virtuelle kompetenceløft under corona-krisen

Klavertimerne fortsætter i Næstved
I DOF Næstved Aftenskole holder klaverlærer Jonas Jæger kontakt med sine 11 deltagere via flere flader, såvel skriftligt som med lyd og billede samt pr. telefon. Den enkelte elev får individuelt tilpassede noder tilsendt og nogle får også en lydfil tilsendt.
Jonas bruger nodeprogrammet Sibelius, og det suppleres med 'møder' via Facetime, hvor den enkelte deltager og Jonas kan spille, vise og undervise hinanden. Som supplement svarer Jonas på spørgsmål telefonisk.