Folkeoplysning i det fri

Folkeoplysning i det fri

23. april 2020


DFS opfordrer sine medlemmer til udendørs folkeoplysningsaktivitet, som kan gennemføres sundhedsmæssigt forsvarligt.

23. april 2020

For nylig åbnede foreningsidrætten op for at genoptage aktiviteter, som kan gennemføres sundhedsmæssigt forsvarligt i det fri - med de rette foranstaltninger.

Dansk Folkeoplysnings Samråd opfordrer sine medlemsforeninger til at overveje, om og hvordan dele af de folkelysende aktiviteter på samme måde kan genoptages, men udendørs og med de rette forbehold.

Vi har skelet til foreningsidrættens anbefalinger for udendørs aktivitet. Såfremt en folkeoplysende forening eller skole forsvarligt kan overholde retningslinjerne, opfordrer vi til at man så småt sætter gang i udendørs folkeoplysende aktiviteter. Der er mange mennesker, der er ensomme, som ville have glæde af at kunne deltage i udendørs forenings- og kursus-aktiviteter.