Kulturminister og KL til kommunerne: Støt foreninger og aftenskoler som planlagt

Kulturminister og KL til kommunerne: Støt foreninger og aftenskoler som planlagt

31. marts 2020

Leon Sebbelin, formand for Kommunernes Landsforenings kulturudvalg.


Kulturminister Joy Mogensen og formand for KLs kulturudvalg Leon Sebbelin er enige om at opfordre kommunerne til at bruge mulighed for at udbetale det allerede budgetterede tilskud til alle foreninger, herunder idrætsforeninger, andre folkeoplysende foreninger og aftenskoler under nedlukningen.

31. marts 2020

Kulturminister Joy Mogensen siger:
"Kommunerne står med pressede budgetter, og derfor vil jeg gerne sige tak til alle de kommuner, som holder hånden under kulturen med ekstraordinær hjælp samt fastholdeler bevillingerne af igangværende aktiviteter. Kultur er ikke flødeskum, som skal skæres væk under en krise. Kultur er det, som holder os sammen i krisen.
Det er derfor helt afgørende for det danske civilsamfund, at kommunerne fortsat støtter aftenskolerne og foreningerne, selvom det ikke foregår undervisning og aktiviteter rundt i Danmark under nedlukningerne, der skal forebygge smitte af covid-19. Staten forsætter også med at udbetale tilskud til kultur- og idrætslivet ude i kommuner.
Jeg og KL’s kulturformand Leon Sebbelin er enige om at sende en opfordring til landets kommuner om at udbetale de budgetterede tilskud til foreningerne og aftenskoler, som de var stillet i udsigt forud for nedlukningerne.”

KLs kulturudvalg, Leon Sebbelin, siger:
”I kommunerne er vi glade for, at der nu bliver sikkerhed for, at vi kan holde hånden under foreningslivet og aftenskolerne og kommunerne kan udbetale de tilskud som foreningerne var stillet i udsigt, da de lagde deres budgetter. I alle kommuner er foreningslivet og aftenskolerne afgørende for kulturlivet og sammenhængskraften i lokalsamfundet.”