Brug formuen på at skabe trivsel

Kommunernes bugnende kassebeholdninger bør bruges på en kommunal opprioritering af folkeoplysningen. Det kan være med til at mindske den corona-relaterede mistrivsel, skriver Carolina Magdalene Maier.

I disse dag forhandler KL og regeringen den årlige aftale om kommunernes økonomi. Op til forhandlingerne er det kommet frem, at kommunerne tilsammen har 50 mia. kroner på kistebunden. Med det afsæt har DFS’ sekretariatschef skrevet dette debatindlæg, der bliver bragt i dag i Altinget.

Brug kommunernes bugnende pengekasser på kulturklippekort

Forud for regeringens og KL's årlige aftale om kommunernes økonomi er det kommet frem, at kommunerne har en opsparing på over 50 milliarder kroner.

Det overvældende beløb skyldes især en historisk stor stigning i opsparingen på otte milliarder kroner alene i 2020. Stigningen skal blandt andet ses i lyset af, at kommunerne har modtaget ekstra milliardtilskud til corona-relaterede udgifter, der var lavere end forventet. 

Og regeringen har bebudet, at den store opsparing vil blive et tema i de pågående økonomiforhandlinger med KL. Det fremgår af en artikel bragt i Altinget.

Hos Dansk Folkeoplysnings Samråd, DFS, der repræsenterer 35 landsdækkende folkeoplysende foreninger, stiller vi derfor nu spørgsmålet: Hvordan kan disse mange skattekroner komme borgere bedst muligt til gavn? 

Flere psykiske lidelser

For os er svaret klart. Midlerne bør bruges til at modvirke den mentale mistrivsel, der følger af coronakrisen, og som er en af de mest pressende samfundsudfordringer.  

I et debatindlæg bragt i Politiken henviser formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, til, at flere forskningsstudier viser, at der vil ske en forøgelse af forekomsten af psykiske lidelser i kølvandet på en krisetilstand, som den vi har stået i.

Folkeoplysningen er perfekt til at imødekomme de mange forskellige behov for kreativitet og mental udfoldelse, som borgerne har, nu når samfundet for alvor genåbner.

Det gælder især alvorlige sygdomme som angst, depression og ptsd. Samtidig peger hun på, at coronakrisen og nedlukningen har været det ideelle vækstgrundlag for at forværre psykiske problemstillinger.

Situationen er med andre ord kritisk. Men det overrasker vel næppe mange danskere? Nedlukningen har nemlig ramt os alle over en bred kam. Og det er ikke kun de meget alvorlige psykiske lidelser, som nedlukningen bringer med sig. 

Alle der har været ramt af stressende hjemmearbejde med børn i hjemmeskole, fyringer, virksomhedslukninger eller dødsfald i den nære familie kan skrive under på, at corona-krisen har tæret hårdt på de mentale kræfter. 

Vi er udmattede, og for mange er det mentale overskud helt væk. Derfor er det altafgørende, at vi ikke sidder på hænderne nu. Der skal gøres noget på alle fronter i samfundet for at løse denne udfordring – og gerne hurtigst muligt. 

I sit debatindlæg peger Eva Secher Mathiasen derfor også rigtigt på, at der er brug for et politisk fokus på forebyggelse og håndtering af den mentale mistrivsel i de kommende år.

Og som repræsentanter for folkeoplysningens mange aktiviteter over hele landet føler vi i Dansk Folkeoplysnings Samråd os særligt forpligtede til bidrage med løsninger. 

Perfekt til formålet

Vi mener, at der netop nu – og endnu mere end tidligere – er brug for de daglige, dybe fællesskaber, hvor man opbygger menneskelige relationer, som er trygge, kendte og personligt udviklende. Dér hvor man møder andre mennesker i kød og blod om noget fælles tredje. 

Det kan være, at man lærer et håndværk, at man bliver udfordret på sit politiske værdisæt, eller at man får inspiration til at leve bæredygtigt i sin hverdag.

Konkret foreslår vi, at en del af kommunernes opsparede midler afsættes til finansiering af et kommunalt kulturklippekort

Det kan være i form af et højskoleophold, et aftenskolekursus, en foredragsrække på Folkeuniversitetet, en deltagelse i et amatørkor eller i et kulturarrangement i det lokale kulturhus – eller noget helt sjette. Folkeoplysningen er nemlig mangfoldig.

Og folkeoplysningen er perfekt til at imødekomme de mange forskellige behov for kreativitet og mental udfoldelse, som borgerne har, nu når samfundet for alvor genåbner.  

Konkret foreslår vi, at en del af kommunernes opsparede midler afsættes til finansiering af et kommunalt kulturklippekort til alle borgere over 18 år. Klippekortet skal gøre det endnu mere attraktivt at komme i gang med aktiviteter i kultur- og foreningslivet i resten af 2021 og i 2022. 

Der er brug for dette boost af kultur- og foreningslivet. Og vi mener, at klippekortet er en gylden mulighed for kommunerne og regeringen til at mindske den corona-relaterede mentale mistrivsel.