Efterskolefestival sætter bæredygtighed på skoleskemaet

Efterskolefestival sætter bæredygtighed på skoleskemaet

Engagerende fællesskaber skal motivere elever til selv at skabe forandring og få en stemme i den bæredygtige udvikling. Det er tankerne bag Fælles Forandring – efterskolernes verdensmålsfestival, der blev afholdt for tredje gang d. 18. maj.
Af Frederikke Kaal

Chili Nørgaard (tv.) og Alberte Winther er elever på Eisbjerghus Internationale Efterskole og var værter for festivalens virtuelle program.

Chili Nørgaard (tv.) og Alberte Winther er elever på Eisbjerghus Internationale Efterskole og var værter for festivalens virtuelle program.

20 efterskoler fra hele landet ser med, da Chili Nørgaard og Alberte Winther byder velkommen fra spisesalen på Eisbjerghus Internationale Efterskole, der i dagens anledning er forvandlet til livestudie. Udenfor står skolens 110 elever parat til at synge dagen i gang med fælles morgensang.
Der er Verdensmålsfestival og kulmination på årets arbejde med verdensmålene i både undervisning og hverdag på skolen. Gennem fælles liveseancer og fysiske aktiviteter på den enkelte skole skal eleverne sammen blive klogere på FN’s 17 verdensmål.

Stol på jeres følelser

Formiddagens program foregår live med skiftende indslag fra værterne og de deltagende skoler. Der er klimaquiz og videoer produceret af eleverne, der omhandler alt fra genbrugstøj til mindskelse af madspild.

”I skal stole på jeres følelser,” lyder et af rådene fra Esther Michelsen Kjeldahl fra den Grønne Studenterbevægelse, der er med live på storskærm for at fortælle om arbejdet som klimaaktivist. ”Selvom I ikke har al viden i verden, har I stadig rettigheder og ret til at have en holdning.”

Og holdninger, det har eleverne. Det mærkes til eftermiddagens podcast walk , hvor eleverne gruppevis skal diskutere dilemmaer ift. bæredygtighed, mens de går tur i lokalområdet. Et sted skal de kigge efter skrald og overveje, hvorfor netop dette område er rent eller beskidt. Senere kigger de på mærkerne i hinandens tøj og diskuterer, hvad det betyder, at tøjet f.eks. er produceret i Kina eller Bangladesh. Snakken går livligt og der gøres mange overvejelser om, hvordan man kan forbruge og leve mere bæredygtigt.

Ude på skolerne er verdensmålene omdrejningspunkt for aktiviteter, som den enkelte skole har planlagt. På Eisbjerghus Internationale Efterskole deltager eleverne i workshops, der hver forholder sig til ét af de 17 verdensmål. Nogle planter krydderurter i hjemmebyggede højbede, mens andre skriver godnatbreve til det lokale plejehjem eller syr tasker af gammelt tøj. Aktiviteterne skal skabe fællesskab og gøre eleverne opmærksomme på den rolle, de selv kan spille i den bæredygtige udvikling.

Charlotte Hedevang Nielsen er projektleder for Efterskoleforeningens projekt Fælles Forandring, der står bag festivalen. Ifølge hende er skolen en vigtig medspiller i arbejdet mod en grønnere fremtid:

”Efterskolerne har et ansvar og forpligtelse for at klæde unge på til at agere i en mere bæredygtig og klimavenlig fremtid. Vi skal gøre det, efterskolerne er gode til – at danne unge mennesker og skabe fællesskaber, der giver mening. Vi skal invitere eleverne til at eksperimentere med at finde bæredygtige løsninger og stillespørgsmålstegn ved, hvad det gode bæredygtige liv er.”

Om Fælles Forandring

Fælles Forandring – efterskolerne for verdensmålene er et nationalt projekt under Efterskolerne. Projektet engagerer efterskoleelever i samfundets og verdens udvikling ved at sætte FN’s 17 verdensmål på dagsordenen i undervisning og hverdagen på efterskoler. Fælles Forandring kulminerer hvert forår i verdensmålsfestivaler, hvor eleverne deler deres viden om og engagement i verdensmålene.

Et minisamfund, hvor vi kan lære af hinanden

Dagen lakker mod enden, og Verdensmålsfestival er slut for denne gang. Men arbejdet med den bæredygtige udvikling er ikke slut:

”Fælles forandring kulminerer 18. maj, men fortsætter alle andre dage også,” fortæller Charlotte Hedevang. Med festivalen har vi i dag forsøgt at tænde elevernes motivation og deres følelse af fællesskab. Vi er nemlig mange derude, som arbejder for den her dagsorden sammen – både i dag og i fremtiden.”

Og netop fællesskabsfølelsen er noget af det, Chili tager med sig fra dagen:

”Jeg har i mange år gået op i at leve mere bæredygtigt, men det er hårdt at være den eneste i sin vennekreds, der går op i det. Med festivalen har vi mødt en masse seje mennesker og aktivister, som vi nu har en relation til. Jeg er blevet mere engageret til at søge ind i fællesskaber, hvor man arbejder med de her ting.”

Ifølge Chili og Alberte har arbejdet med Verdensmålene været med til at gøre den bæredygtige omstilling mere konkret. De beskriver skolen som et sted, hvor man kan blive klogere i fællesskab:

”Her på efterskolen udgør vi et minisamfund, hvor vi kan lære af hinanden. For mange kan det med verdensmålene være en uhåndgribelig ting. Jeg tror, folk begynder at tænke, at ved små forandringer i min hverdag, kan jeg være med til at forandre noget stort. Jeg tror, folk får mere drivkraft og bliver mere motiverede og engagerede af andres holdninger,” fortæller Chili.

Serie: Bæredygtig folkeoplysning

En bæredygtig fremtid er kun mulig, hvis borgere går sammen om at diskutere, foreslå løsninger og selv sætte projekter i gang. Det er de folkeoplysende skoler og foreninger en god ramme for.
Med en serie artikler beretter vi om bæredygtighedsaktiviteter i DFS’ medlemsorganisationer.