Flere penge til lokalradio kan styrke lokaldemokratiet

Lokalradio kan styrke lokaldemokratiet. Men økonomiske udfordringer gør det svært at få borgere til at engagere sig i den lokale debat, skriver formanden for Radio Mælkebøtten.

Evald Laursen interviewer Helle Thorning-Schmidt til Radio Mælkebøtten.

Dette debatindlæg, som blev bragt i Information i dag, er skrevet af formanden for Radio Mælkebøtten, Evald Lauridsen. Radio Mælkebøtten er baseret i Fredericia. Den er tilknyttet Sammenslutningen af Lokalradioer og -TV (SLRTV), som er medlem af DFS.

Når de, der er tiltænkt tilskuerens rolle, begynder at blande sig, sker det nye. Når politikerne skal til at rette ind på medieforliget, bør de lukke en dør op for de ikkekommercielle lokalradioer for blandt andet at styrke den lokale debat og dermed lokaldemokratiet.

Tilbage i 1985 blev ordningen med lokalradioer gjort permanent, og ideen var at give borgerne adgang til radiomediet for at styrke den lokale debat.

For år tilbage var der her i Fredericia, som i andre store byer, tre aviser hver med sit ideologiske syn på verden. Nu er en avis og en ugeavis smeltet sammen. Der er på det lokale medieområde ved at være en monopolisering. Store mediehuse opkøber de små.

I modsætning til denne monopolisering er vi som ikkekommercielle radiostationer frie, selvstændige enheder, uafhængige af markedet. Som ikkekommercielt lokalt medie måtte vi økonomisk kæmpe os fra tue til tue, og først i 1997 fik vi økonomisk tilskud.

I dag får vi del i licensmidlerne. Vi får det maksimale beløb på 130.000 kroner årligt, men det er desværre ikke nok.

Vi er cirka 100 ikkekommercielle lokalradioer. Hvis vi får bedre økonomiske rammer, vil mange lokalradiostationer kunne tage opgaven op med at give lokalbefolkningen flere muligheder for at tilkendegive deres mening i debatten.

For at kunne leve op til formålet med lokalradio skal de økonomiske rammer udvides, og de udvidede rammer skal anvendes til at få hele lokalbefolkningen med som deltagere i samfundet og ikke blot som tilskuere.