Nominér en af folkeoplysningens fantastiske frivillige

Nominér en af folkeoplysningens fantastiske frivillige

Redaktionel dato: 9. oktober 2020

Hvert år uddeler Fantastiske Frivillige en pris til en af dem, der har overskud til at være noget for andre. For at modtage prisen skal man nomineres. 

Vinderen af Fantastiske Frivillige 2019 Stine Knak Olesen fra Fundamentet i Aarhus sammen med Coop formand Lasse Bolander. (Foto: Steven Biccard)

Vinderen af Fantastiske Frivillige 2019 Stine Knak Olesen fra Fundamentet i Aarhus sammen med Coop formand Lasse Bolander. (Foto: Steven Biccard)

I de foregående år har næsten alle nominerede været mennesker, der laver frivilligt socialt arbejde. Skal det i år for første gang være en frivillig fra det folkeoplysende arbejde?

10 udvalgte - en prisvinder

Årets fantastiske frivillige bliver udpeget på baggrund af nomineringer, som alle kan indsende. Derefter vil en jury udvælge 10 fantastiske frivillige, der især fortjener at blive hyldet for deres indsats.

En af de mest fantastiske frivillige får 25.000 kroner sponsoreret af Coop til at kunne forsætte eller udbrede det gode arbejde. Præmien udbetales til en forening, hvor den frivillige er aktiv.

DFS’ formand, Per Paludan Hansen, er med i juryen. Vinderen offentliggøres og kåres til et arrangement den 26. november 2020 hos Røde Kors i København.

Tak til de frivillige

Bag Fantastiske Frivillige står Røde Kors, Coop, Roskilde Festival og Kræftens Bekæmpelse. Med prisen vil de sætte fokus på og øge interessen for det frivillige arbejde. Ikke mindst vil de sige tak til de frivillige.

Deltag i nomineringen

Læs mere om Fantastiske Frivillige
Nominér en frivillig, du kender