DFS: Vi har brug for hinanden

DFS: Vi har brug for hinanden

1. november 2019

Vi er ikke nær så splittede, som mediedebatten giver indtryk af. Vi lever tæt op og ned ad mennesker med en anden social, uddannelses- og etnisk baggrund. Vi har brug for hinanden, og mangfoldigheden er en styrke. Men det forudsætter, at vi mødes, taler sammen og foretager os noget sammen. Folkeoplysningen skaber mødesteder, hvor det kan foregå.
Det mener Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Mangfoldigheden i Danmark er en kendsgerning, og den kan være en styrke. Provins har brug for hovedstad, land har brug for by, uddannet har brug for ikke-uddannet, etnisk dansk har brug for nydansk, ung har brug for ældre og omvendt. Vi har brug for hinanden.

”En gennemgående historie i den offentlige debat lyder sådan her: Vi lever mere og mere adskilte i osteklokker, ekkokamre og ghettoer. Danmark er splittet mellem land og by, mellem en underklasse og en kreativ klasse, mellem etniske danskere og de fremmede. Det understøttes af billeder af rådne bananer, af gule pletter på landkortene og af speltspisende økofanatikere, der overtager særlige kvarterer i København og Aarhus.

Men er det nu også hele sandheden? Det tror jeg ikke. De fleste af os lever forholdsvis tæt på mennesker, der er helt anderledes end os selv: økonomisk, socialt, uddannelsesmæssigt, holdningsmæssigt.”

Per Paludan Hansen, formand for DFS.

I nabo-opgangen og længere nede af vejen bor mennesker, der er anderledes. Men det er ikke sikkert, at man du møder dem i samvær og samtale. Det er et problem. Vi kan ikke skabe et godt samfund, hvis vi isolerer os i kliker og grupper. Derfor er der behov for, at vi sætter fokus på det, der binder os sammen.

Det er her, at folkeoplysningen kommer ind. At samle mennesker på tværs af forskelle har altid været en del af folkeoplysningens formål. Det er sådan det foregår i aftenskoler, højskoler og foreninger rundt om i Danmark hver dag.

”DFS vil gerne skabe et mere nuanceret billedet af det polariserede Danmark. Jeg håber også, at det inspirerer de folkeoplysende skoler og foreninger til at række endnu længere ud,” siger Per Paludan Hansen.

Vi har bedt en række samfundsdebattører, folkeoplysere og deltagere i folkeoplysning give deres perspektiv. Her på siden kan du læse et af debatindlæggene.
Læs debatindlæggene