Erfaringer fra lokale samråd

29. juni 2017

Hvilke dagsordener har de lokale samråd? Hvilke konkrete ændringer har de fået igennem, og hvem samarbejder de med? Herunder er eksempler på noget af det arbejde, der gøres rundt i de lokale samråd.



”Det er en styrke, at vi kan optræde med fælles front. Når vi kommer sammen, så står vi stærkere over for byrådet. Sammen kan vi nå længere ud og lave bedre kvalificeret arbejde” (Erik Demant, Kolding)

 

”Vi arbejder sammen for at synliggøre, hvad folkeoplysningen kan gøre for borgerne. Vi har ved hjælp af analyser dokumenteret, at vi sammen løfter en større samfundsopgave. I Folkeoplysningssamvirket har vi et godt samarbejde internt og med kommunen, hvor vi kontinuerligt arbejder for at sikre drifts- og udviklingsmuligheder på det folkeoplysende område” (Kirsten Mortensen, Aalborg)



”Vi arbejder sammen på tværs for at gøre opmærksomme på vores værd i civilsamfundet og det er lykkes os at arbejde sammen om budgettet og ikke at blive beskåret i tilskud” (Lis Bager, Slagelse)



”Vi oplever en større lydhørhed fra kommunen og folkeoplysningsudvalget gennem årene. Der er flere ting, der går igennem efter at vi har organiseret os i et samråd (…) Vi arbejder med at styrke kendskabet til folkeoplysende aktiviteter til borgerne og være fælles pressemateriale til Foreningernes dag og Senior folkemøde” (Birthe Nørskov, Viborg)



Samrådet er kendetegnet ved et godt samarbejde, hvor vi blandt andet udvikler debatarrangementer på tværs af vores aftenskoler” (Ib Solvang, Kerteminde)



”Inden vi havde et lokalt samråd, der oplevede aftenskolerne hinanden som konkurrenter, i dag hvor vi mødes og har lært hinanden at kende, der samarbejder vi og prøver at hjælpe hinanden” (Knud Mønsted, Vejen)