Forord

I 14 indlæg præsenterer Kredsens medlemmer hver for sig deres personlige analyser og deres egne holdninger, som de flugter eller kolliderer med de andres synspunkter. I den forstand skriver de ikke bare om samfund og folkeoplysning; de praktiserer samtidig en af folkeoplysningens centrale værdier: Dialogen mellem forskellige standpunkter som redskab til at skabe nye tanker.

"Konkurrencestaten sætter værdier over styr, som har været grundlæggende for vores selvforståelse som samfund," skriver Helga Kolby Kristiansen i sit indlæg - med direkte reference til Marianne Jelveds bidrag. Begge frygter, at samfundets sammenhængskraft krakeler i konkurrencestaten.

Ove Kaj Pedersen, der har udviklet begrebet konkurrencestaten, argumenterer til gengæld for, at Danmark er verdensmester i sammenhængskraft, og at den virker hæmmende på udviklingen af nye ideer indefra og udefra. Han bliver ivrigt bakket op af Lene Andersen, der skriver, at danskerne er "…sociale analfabeter, fordi vi kun er vant til at omgås dem, der er lige som os selv…"

Lene Andersen kritiserer til gengæld Pernille Vigsø Bagge for at påtvinge folk oplysning, når Vigsø Bagge kalder det god folkeoplysning "at blande sig i de andres liv".

Lars Bo Kaspersen sætter spot på en politisk ledelseskrise i Danmark. Han placerer ansvaret hos eliten og opfordrer den herskende klasse til at begynde forfra. Ove Kaj Pedersen tilslutter sig, hvorimod Carl Holst kalder på et opgør med ekspertvælde og topstyring.

Carl Holst vil have befolkningen ind i debatten og hylder "bragesnakkerne". "De har skabt Danmark", skriver han. Troels Mylenberg og Steen Hildebrandt efterlyser også en folkelig politisk debat, men Mylenberg advarer mod at gøre folkeoplysningen til snakkeklubber med masser af meninger uden kendsgerninger bag.

Forskellige synspunkter og forskellige indfaldsvinkler er der rigeligt af i de 14 debatindlæg fra de ni samfundsdebattører, som udgør Kredsen. Igennem det meste af 2012 er de mødtes, har diskuteret, har udviklet hinandens ideer og har talt sig skiftevis nærmere og længere fra hinanden.

I de 14 indlæg præsenterer de hver for sig deres personlige analyser og deres egne holdninger, som de flugter eller kolliderer med de andres synspunkter. I den forstand skriver de ikke bare om samfund og folkeoplysning; de praktiserer samtidig en af folkeoplysningens centrale værdier: Dialogen mellem forskellige standpunkter som redskab til at skabe nye tanker.

Bag alle indlæggene og på tværs af enighed og uenighed ligger et fælles formuleret ønske fra alle Kredsens medlemmer om at gøre folkeoplysningen til en bevægelse, der spiller en rolle i folkestyret, i udviklingen af civilsamfundet, i udviklingen af medborgerskab, i den almene dannelse i institutionerne mv. Det er denne fælles vision, der gør, at de også kan afslutte arbejdet med otte fælles visioner for folkeoplysningen som folkelig bevægelse under overskriften "Myndige borgere og forpligtende fællesskaber".

DFS' sekretariat, marts 2013