Viden og holdning forpligter

Eksperter, politikere og til syvende og sidst selvfølgelig hele befolkningen står over for en række meget vanskelige etiske, værdimæssige og politiske valg med langtrækkende og betydelige konsekvenser. Det handler om viden, og det handler om værdier og holdninger. Viden forpligter! Og holdninger forpligter! Folkeoplysning handler om formidling af viden og formidling af holdninger.

Politisk har de seneste mange år i Danmark bl.a. handlet om at mindske den sociale ulighed. Uddannelsespolitik, SU-politik, social- og sundhedspolitik, folkehøjskole- og anden lovgivning har sigtet mod dette. Andre lovgivningsinitiativer har handlet om at mindske den økonomiske ulighed i samfundet.

Og måske er vi i dag tæt på at kunne sige: Og lige lidt har det hjulpet! Den sociale ulighed, den økonomiske ulighed og den vidensmæssige ulighed er betydelig. I Danmark - og endnu mere i mange andre lande. Og denne ulighed er mange steder stigende.

Folkeoplysning isoleret fra samfundsudviklingen
Den nuværende form for folkeoplysning slår slet ikke til, heller ikke hvis man ind under denne overskrift henregner alt det formidlingsarbejde, der foregår i folkeuniversitetsregi. Det er som om, folkeoplysningen er blevet et for isoleret og afgrænset fænomen i forhold til den samfundsudvikling, der har fundet sted - med digitalisering, globalisering og effektivisering som hovedoverskrifter - i de seneste 15-20 år.

Danmark har i disse år udviklet sig til et tælleland, hvor offentlige myndigheder og private aktører i stedse stigende grad har ønsket at sætte tal og kroner på alt lige fra fysiske produkter, undervisning, sociale ydelser, smerte, kærlighed, sundhed og relationer, således at flere og flere relationer og fænomener i samfundet er kommet til at handle om penge. Danmark er blevet, hvad Ove K. Pedersen kalder en konkurrencestat. Mere og mere handler om konkurrence.

Konkret kom det til udtryk i nogle politiske lederes præsentation af regeringens udspil til Ny Nordisk Skole i efteråret 2012: "Børnene skal lære engelsk fra dag ét, således at de kan konkurrere med kineserne". Nogenlunde sådan formulerede statsministeren det.

Klassedeling uden debat
Som Lars Bo Kaspersen skriver, har vi selv i et land som Danmark en vidensoverklasse. Man kan også definere den som en oplevelses- og forbrugsoverklasse; en økonomi- og pengeoverklasse og måske også en slags meningsoverklasse.

Men der foregår stort set ingen politisk, folkelig debat om dette i Danmark. Den politiske debat i Danmark - ja, hvor er og hvordan ser den i virkeligheden ud? Den er bl.a. karakteriseret ved og domineret af et stigende, men lille antal politiske kommentatorer, analytikere, eksperter, journalister og spindoktorer, der har semi-professionaliseret og monopoliseret den politiske debat, som samtidig er degenereret til at være et spørgsmål om nogle få aktørers og toppolitikeres adfærd og taktik, og om taktiske dag-til-dag manøvrer. Der er sket en kolossal forsimpling af den politiske debat.

Værdi- og visionsdebatten har meget trange kår i et samfund, hvor nogle få levebrødskommentatorer dagligt kolporterer primitive politisk-taktiske overvejelser, der udelukker enhver bare lidt detaljeret, nuanceret og principiel drøftelse af værdi- og visionsmæssig karakter.

Det er en udvikling, der grundlæggende er usund og farlig for demokratiet og for den folkelige debat, for den folkelige debat får ikke plads, ja, den foregår ikke, den er tæt på at være ikke-eksisterende. Ikke engang blandt de politiske partier finder der en idepolitisk, kulturpolitisk og visionspolitisk debat og dialog sted; der finder en kamp sted, en kamp på kortsigtede tiltag, forslag, dagsordener, manøvrer, personlige skandaler og afveje. Men en videns- og holdningsbaseret egentlig debat finder ikke sted. Og ses der tilløb til sådanne debatter, bliver de let hvirvlet ind i og med det samme kvalt i den kortsigtede mediemølle.

Underklasse i klemme
I denne situation er den videns- og oplevelsesmæssige underklasse virkelig i klemme, virkelig truet. Denne gruppe er stor, og derfor er der behov for en radikal nytænkning med hensyn til, hvad folkeoplysning er, hvad folkeoplysning går ud på, hvem folkeoplysning henvender sig til, og hvem der skal tage vare på folkeoplysning, etc.

"Viden forpligter - og belaster" hed en artikel af højskoleforstander Jørgen Carlsen i Kristeligt Dagblad.  Han gjorde i artiklen opmærksom på, at hvis man siger: Viden forpligter, så sidder man i saksen. Man kan ikke komme af med den. "Når det gælder etiske valg, kan en viden være særdeles ubekvem", siger Jørgen Carlsen.

Eksperter, politikere og til syvende og sidst selvfølgelig hele befolkningen står nu og i de kommende år over for en række meget vanskelige etiske, værdimæssige og politiske valg med langtrækkende og betydelige konsekvenser, som vi som befolkning er nødt til at forberede os til at tage del i.

Det handler om viden, og det handler om værdier, holdninger. Viden forpligter! Og holdninger forpligter! Folkeoplysning handler om formidling af viden og formidling af holdninger. 

Med folkeoplysningen ind i næste udviklingszone
Det er helt sikkert, at internettet og de sociale medier potentielt kan komme til at spille en meget stor rolle her: Men sådan som det ser ud i øjeblikket, ser det måske snarere ud til, at internettet blot har været en ny form for opium for folket. Internettet har ført de store grupper af mennesker ind på en ny form for misbrug og afhængighed, som måske er i magthavernes kortsigtede interesse, men som i virkeligheden skaber en helt ny klasse af misbrugere, der i de sociale mediers hellige navn forføres til at tro, at de er med, at de er oplyste, at de har let adgang til og bruger denne lette adgang til information - til egen gavn og nytte - hvad de måske netop slet ikke gør?

Der eksisterer en falsk tryghed, der til dels beror på, at vi sætter lighedstegn mellem den potentielle adgang til information og oplysning og den faktiske oplysning og informationsbesiddelse.

Vi skal lære at omgås internettet og de såkaldte sociale medier på en mere moden og civiliseret måde, end det sker nu. Lige nu befinder vi os i en slags lømmelalder, hvor vi tumler rundt og gør en masse fjollede ting med og på nettet og de sociale medier, ganske enkelt fordi vi er umodne.

Det er en del af folkeoplysning 2.0 at være med til at føre os ind i den næste udviklingszone, hvad dette angår, nemlig en zone, hvor internettet, de sociale medier, radio- og tv-kanaler og andet begynder at forenes i nye konstruktioner, nye former for formidling, nye former for dialog og udveksling, nye former for videns- og holdningsdannelse og nye former for videns- og holdningsformidling.

Debat

Der er ingen debatindlæg.

Navne, der er markeret med blåt, fungerer som links til den tekst, der refereres til.