Etik

Arbejdet med realkompetence-afklaring rejser en række etiske spørgsmål.

For eksempel:
- Hvor går grænsen mellem det private og det relevante i forhold til en uddannelse eller et nyt job, når vi taler om personlige kompetencer?
- Hvordan sikrer man, at den enkeltes realkompetence bliver vurderet på en fair og lødig måde, der åbner mange muligheder og ikke næsten pr. automatik henviser til uddannelse på præcis den institution, som foretager afklaringen?

De etiske spørgsmål, realkompetenceafklaringen rejser, er på mange måder parallelle eller identiske med dem, som vejledningen rejser. Hvordan defineres den bedste vejledningsproces eller realkompetenceafklaringsproces for den enkelte? I vejledningssammenhæng er der i de sidste år blevet arbejdet meget med at finde metoder og retningslinjer, der kvalitetssikrer vejledningen.
Mere om etiske principper hos Fællesrådet for Uddannelses- og erhvervsvejlederforeninger.

Med realkompetencebegrebet er der kommet øget vægt på de personlige kompetencer. Det er det hele menneske, der er "under lup". I processen inddrages både faglige, almene, sociale og personlige forhold. Derfor er der behov for etiske retningslinjer for de personalegrupper, der skal gennemføre realkompetenceafklaring- og vurdering. Der kan hentes inspiration i vejledningens etiske kodeks, som fordrer: 

  • Respekt
  • Ligeværdighed
  • Uafhængighed
  • Åbenhed
  • Tillid

Trods lighedspunkterne mellem vejledningsprocessen og realkompetenceprocessen er det vigtigt at fastholde en skelnen. Der er forskel på at vurdere (Se: vurdering) en persons kompetencer og på at afklare (Se: afklaring ) den enkelte og på det grundlag vejlede den pågældende. Fælles er det meget direkte fokus på den enkelte borger og hendes selvforståelse. Men både midler og mål er forskellige.

Links i rødt

Hvis et ord eller en sætning står med rødt, kan du klikke videre:

- enten til en forklaring af dette begreb;

- eller til uddybende materiale på DFS' hjemmeside eller på andre hjemmesider.