Læringsresultater

Læringsresultatet er det udbytte, den enkelte skal have ud af et læringsforløb.

Uddannelsessystemet og virksomhederne skal være i stand til at beskrive, hvad de forventer den enkelte ved og kan efter at have gennemført et læringsforløb. (Se: referenceramme)
Det er et skifte i forhold til den mere traditionelle måde at beskrive uddannelse og læring på. Vi regner med, at alle får det samme ud af at følge en uddannelse eller et kursus, og vi plejer at beskrive uddannelse og læring ud fra forskellige kriterier, for eksempel:

  • Hvilken type der er tale om - er det almen, erhvervsrettet eller måske folkeoplysende?
  • Hvor foregår det - på et universitet, et AMU-center eller en arbejdsplads?
  • Hvor lang tid varer forløbet - seks uger, et semester eller til og fra i det daglige arbejde?

Det nye er, at der lægges vægt på, hvad den enkelte reelt har fået ud af alle typer læring (formel læring, ikke-formel læring, uformel læring) - og at det kan vurderes og synliggøres, i hvilket omfang den enkelte har udviklet de forventede læringsresultater og kompetencer.
De  fælles kompetencebeskrivelser  er et godt eksempel på, hvordan man - i forbindelse med AMU-loven - arbejder med uddannelseskvalifikationer, der er defineret i forhold til de faglige mål. Ligeledes er EQFog de nationale kvalifikationsrammer systematiske beskrivelser af læringsresultater på 8 niveauer.

Læringsresultater omtales også som læringsmål, slutmål, kompetencemål eller læringsudbytte. På engelsk siger de "learning outcome" eller ser på læringsprocessens output.

Links i rødt

Hvis et ord eller en sætning står med rødt, kan du klikke videre:

- enten til en forklaring af dette begreb;

- eller til uddybende materiale på DFS' hjemmeside eller på andre hjemmesider.