Portfolio-dokumentation

Portfolio-dokumentation er en metode til realkompetencedokumentation og -vurdering.

At lave en portfolio er en proces, hvor den enkelte på en systematisk måde samler eksempler på sine arbejder og produkter. F.eks. samler en arkitekt sine tegninger og billeder af sine færdige bygninger for at vise, hvad hun kan præstere som arkitekt. På samme måde har malere, designere og andre kreative fag tradition for at dokumentere værkerne i en portfolio-mappe. Portfolioen beskriver den enkeltes udvikling.

I forbindelse med synliggørelsen af realkompetence er portfolio-dokumentation blevet udviklet til en metode, der kan hjælpe den enkelte til at få overblik over, hvad vedkommende faktisk kan - fagligt og personligt.

Det er almindeligt at tale om en arbejds-portfolio til eget brug og en fremvisnings-portfolio/ præsentations-portfolio til at præsentere sig for omverdenen, det være sig en ny arbejdsgiver eller en uddannelsesinstitution.

Arbejds-portfolioen kan bestå af notater, udkast til rapporter, dagbog, logbogCV, tegninger, fotos, videooptagelser og alle mulige andre typer materiale, som den enkelte synes er med til at synliggøre de reelle kompetencer. Selve processen med at udarbejde denne portfolio er en del af afklaringen. Ideen er at få den enkelte til at tænke hele sin livshistorie og alle typer erfaringer ind i processen.
Den enkelte kan ofte få støtte til at vælge, hvad der skal lægges i mappen - enten af en underviser eller en gruppe elever på et hold. På en virksomhed vil det oftest være en ansat i personaleafdelingen eller ens umiddelbare chef, der kan støtte denne afklaringsproces.

Præsentations-portfolioen er et udvalg af arbejds-portfolioen materiale, der bruges som dokumentation. Den enkelte tænker over, hvad der er relevant for modtageren, og bearbejder det til en umiddelbart forståelig form.
For eksempel kan en ufaglært mekaniker med et "før og efter"- billede vise resultatet af sit arbejde med at reparere en gammel bil. Sådan to billeder kan sige mere end mange ord og måske danne grundlag for en samtale eller et interview, hvor den enkelte kan fortælle uddybende om sine kompetencer.
Det er klart at den enkelte i en præsentations-portfolio vil vise de bedste sider af sig selv. Det er derfor en metode, der bør anvendes i kombination med andre metoder  for at sikre gyldighed og troværdighed.
Formålet er at give modtagerne grundlag af en vurdering. Modtageren kan være en ny arbejdsgiver, men også en uddannelsesinstitution, som skal vurdere om den enkelte på grundlag af sin realkompetence kan komme ind på en ønsket uddannelse.

I folkeoplysningen er der arbejdet seriøst med metoden bl.a. i daghøjskolerne (klik portfolio og realkompetence) og i produktionsskolerne. I disse to skoleformer ses portfolioen udpræget som et pædagogisk værktøj, der er med til at give eleverne fokus på egen læring.

Processen med at opbygge en portfolio kan strække sig over kortere eller længere tid. Ved at bruge it og en database kan portfolioen blive et dynamisk redskab, som hele tiden kan opdateres, og som den enkelte kan trække forskelligt materiale ud af til en præsentations-portfolio, der er tilpasset
nye modtagere.

Styrken ved portfolio som metode er den aktive rolle, den enkelte selv spiller i afklaringsprocessen, og at processen hele tiden kan udvikle sig. Et minus er .at produktet, præsentations-portfolioen, kan være endog meget tidskrævende for modtageren at sætte sig ind i og analysere.

Min Kompetencemappe er opbygget som en elektronisk portfolio.

Links i rødt

Hvis et ord eller en sætning står med rødt, kan du klikke videre:

- enten til en forklaring af dette begreb;

- eller til uddybende materiale på DFS' hjemmeside eller på andre hjemmesider.

 

Dansk Sprognævn om portfolio