Corona

Nedlukningen rokkede ved noget fundamentalt i folkeoplysningen: de fysiske fællesskaber. 100.000' er af mennesker mistede muligheden for at lære og møde andre mennesker, da de folkeoplysende skoler og foreninger måtte indstille de fleste aktiviteter - oven i sundhedsrisiko, manglende indkomst og isolation fra kolleger, studiekammerater og familie. Og det er ikke slut endnu.

For de folkeoplysende foreninger og skoler var det en alvorlig økonomisk trussel. Deltagerbetaling udeblev eller skulle returneres, og offentlige tilskud var usikre. DFS og vores medlemsorganisationer gik med det samme i dialog med politikere og ministerier. Heldigvis mødte vi mest forståelse og lydhørhed, og der blev indført en række vigtige kompensationsordninger.

Midt i det hele sagde en aftenskoleleder: "Som folkeoplysere har vi en forpligtelse". Hun arbejdede med fødselsforberedelse og barselsgymnastik. Hendes kursister kunne ikke vente til efteråret. Så hun måtte tænke nyt. Det gjorde mange andre, og de nye erfaringer vil blive brugt fremover.

Coronakrisen har ikke kun rokket ved folkeoplysningen. Den har rokket ved mange forestillinger om livet og samfundet, og det har sat gang i mange debatter. De folkeoplysende organisationer og menneskerne i dem blander sig som altid i de store samfundsdebatter, ved at etablere de rum, hvor meningerne kan mødes, og med deres egne inputs og holdninger.

Vi er ovre den totale nedlukning, men regler, anbefalinger og faktiske muligheder for at bedrive folkeoplysning er stadig påvirket af coronaen. Under alle omstændigheder vil folkeoplysningen og resten af samfundet leve med eftervirkninger og konsekvenser i lang tid endnu.