Aflyst: To dages konference om folkeoplysning i fælleskab

Aflyst: To dages konference om folkeoplysning i fælleskab

Arrangementsdato: 24. november 2020

Ny viden og debat om fællesskabernes rammer og praksis i folkeoplysningen er på programmet, når Videncenter for Folkeoplysning 24.-25. november 2020 indbyder til konferencen ’Folkeoplysning i fællesskab.

Foto: Thomas Søndergaard

Foto: Thomas Søndergaard

Vifo har offentliggjort programmet for årets store folkeoplysningskonference, og der er åbent for tilmeldinger.

Plads til alle i fællesskabet?

I invitationen skriver Vifo:

”Fællesskaber er ofte omdrejningspunktet, når man taler om folkeoplysningens potentialer. Men er vi enige om, hvad der karakteriserer det gode fællesskab? Hvordan fremmer man det gode fællesskab? Og er der plads til alle i folkeoplysningens fællesskaber? Det er nogle af de centrale spørgsmål, Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) sætter på programmet på konferencen ’Folkeoplysning i fællesskab’.

Centerleder Henriette Bjerrum uddyber:

”Fællesskaber er vigtige for individet, for samfundet og for den mentale sundhed, men det kan nemt blive lidt abstrakt at tale om fællesskab. Det, vi håber, deltagerne helt konkret kan tage med hjem fra konferencen, er en masse brugbar viden og ny inspiration til, hvordan de kan arbejde med fællesskaber i deres kommune, i deres aftenskole eller i deres forening.”

Corona og fællesskaber

Konferencen undersøger også, hvorvidt de nye digitale fællesskaber, der opstod mange steder under coronanedlukningen, har en fremtid i folkeoplysningen, og ser nærmere på fællesskabets betydning for individet såvel som samfundet.

De taler på konferencen

Foreløbig liste over bekræftede talere

  • Lisbeth Trinskjær, formand, Folkehøjskolernes Forening i Danmark
  • Chris Preuss, formand, Dansk Ungdoms Fællesråd
  • Per Paludan Hansen, formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd
  • Charlotte Bach Thomassen, formand, DGI
  • Esben Danielsen, direktør, Lokale og Anlægsfonden
  • Carolina Magdalene Meier, generalsekretær, DFS
  • Peter Bendix, formand Danmarks Friskoleforening
  • Lisbet Christoffersen, professor, Roskilde Universitet 
  • Eva Pallesen, docent, ph.d., Center for ledelse og oplevelsesdesign, professionshøjskolen Absalon
  • Klaus Levinsen, Lektor, Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi
  • Repræsentanter fra Aarhus, Faaborg-Midtfyn og Varde Kommuner
Folkeoplysning i Fællesskab

Program, tid, sted og tilmelding