Folkeoplysningens historie

Folkeoplysningens historie

Redaktionel dato: 17. april 2020

Folkeoplysningen på syv minutter

Fra Grundtvigs opgør med den sorte terpeskole til i dag.

Om højskoler, friskoler og oplysningsforbund.

Om dannelse, dialog, og dygtiggørelse.

Alt sammen og meget mere på syv minutter.

Hvis du ikke kan se videoen om folkeoplysningens historie, så klik her og godkend alle cookies.

Milepæle i folkeoplysningens historie

Almueskoleloven 1814
Med almueskoleloven i 1814 blev der åbnet mulighed for at oprette aftenskole for unge, der ønskede undervisning i regning og skrivning og ”anden nyttig undervisning”.'

Den første aftenskole 1829
Første gang, betegnelsen ”folkeoplysning” blev brugt i offentlig sammenhæng, var med stor sandsynlighed i 1829, hvor folkeoplysning blev anvendt i omtalen af stiftelsen af en aftenskole.

Grundloven 1849
Sideløbende med at Danmark overgik fra enevælde til demokrati i 1849, udvikledes et civilsamfundsbaseret forenings- og organisationsdemokrati. Det skyldes til dels, at Grundloven fra 1849 stadfæstede forsamlingsfriheden og borgerens frie ret til at stifte foreninger. I den forstand fik Danmark med Grundloven i 1849 et dobbeltdemokrati.

Grundtvig
Det er svært at sige folkeoplysning, uden at sige Grundtvig. Grundtvig var stærkt inspireret af Engelstoft, der i sit hovedværk Tanker om Nationalopdragelsen fra 1808 havde kritiseret oplysningstidens rationalisme for dens ensidige betoning af fornuft og forstand.  På lignende vis fremhævede Grundtvig i 1824, at ”lys uden varme er helvedes kval”.

Den første folkehøjskole 1844
Grundtvig var idémand bag stiftelsen af den første danske folkehøjskole, Rødding Højskole, i 1844.

Folkelige bevægelser
Efter Grundloven og afskaffelsen af Enevældet i 1849, blev højskolebevægelsen kernen i de folkelige og sociale massebevægelser, der for alvor begyndte at præge samfundsudviklingen i sidste tredjedel af 1800-tallet. Det var f.eks. bondebevægelsen, arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen, gymnastikbevægelsen, mm.

I den periode blev der oprettet et utal af foreninger, hvoraf mange havde folkeoplysning og undervisning på programmet, bl.a. foredragsforeninger, sangforeninger, andelsforeninger, brugsforeninger, landboforeninger, fagforeninger, m.m.

Det første oplysningsforbund 1924
I 1924 oprettede arbejderbevægelsen Arbejdernes Oplysningsforbund, AOF. I 1941 fulgte dannelsen af Dansk Folkeoplysnings Samråd som en konsekvens af en frygt for tyskernes krav om indskrænkninger i forsamlings- og mødefriheden.

I de første år efter Anden Verdenskrig oprettede både Venstre, Det Konservative Folkeparti og det Radikale Venstre egne oplysningsforbund, hhv. LOF, FOF og FO.

Også amatørkulturelle foreninger oprettedes i forbindelse med Danmarks besættelse og i tiden lige efter besættelsen (f.eks. Dansk Amatørteater og Scenekunst).

Flere oplysningsinitiativer fulgte i de følgende årtier.

Verdens bedste fritidslov 1968
I 1968 kommer en ny lov for en stor del af det folkeoplysende arbejde. Den får hurtigt "kælenavnet" verdens bedste fritidslov. I den nye lov erstattes begrebet aftenskole af begrebet fritidsundervisning.

Det betyder et farvel til den traditionelle aftenskole med hovedvægten på de grundlæggende fag, som også kendes fra folkeskolen. I højere grad folk deres fritid på at tilegne sig viden om deres hobbyaktiviteter.

En parallel udvikling finder sted på højskolerne i 70'erne. Her får kreative værkstedfag større betydning. Foredrag og studiekredse bliver mange steder afløst af gruppearbejde og projekter.
I stedet samles eleverne om alle typer kreative værkstedsfag. ”Lyd og billede har afløst skriften og især ordet som hovedmedie”, siger Ove Korsgaard.
Det klassiske foredrag og studiekredse er afløst af gruppearbejde og projekter.

Udviklingslaboratorium
Siden 1950'erne og frem har de folkeoplysende skoler fungeret som rugekasse og udviklingslaboratorium for nye læringstilbud, som senere er mere eller mindre er gledet over i det formelle uddannelsessystem som det statsligt eller kommunalt tilbud. Det har folkeoplysningen kunnet på grund af de fleksible rammer og de mange ildsjæle.

Eksempler er:

  • Dansk for udlændinge er nødvendigt i 70’erne, hvor mange gæstearbejdere kommer til Danmark.
  • Daghøjskolerne bliver et svar på arbejdsløshed og opkvalificering.
  • Produktionsskolerne er et tilbud til ”restgruppen”, de unge uden uddannelse og beskæftigelse.
  • Specialundervisning, både hensyntagende og kompenserende, for mange forskellige typer deltagere hjælper mange videre og giver et positivt livsindhold.
  • Ordblindeundervisning og Forberedende Voksenundervisning
  • Oplysningsforbundenes Forberedelsesundervisning er blevet til HF og 9. klasse på VUC