De skæve kulturhuse har brug for en lov
Det lovløse, lidt skæve og ukonventionelle var helt fra begyndelsen en del af kulturhusenes særpræg og eksistensberettigelse, skriver Niels Frid-Nielsen. Han opfordrer kulturministeren til at give husene deres egen lov i 50 års jubilæumsgave.
I 1970 flyttede kunstnere og hippier i 1970 flyttede ind i Huset i Magstræde for at skabe et nyt og bedre samfund med kunst og kultur som aktivistisk rambuk. Det blev Danmarks første kulturhus og anledning til kulturhusenes 50 års jubilæum i år.
Det lovløse, lidt skæve og ukonventionelle var helt fra begyndelsen en del af kulturhusenes særpræg og eksistensberettigelse, skriver Niels Frid-Nielsen. Han opfordrer kulturministeren til at give husene deres egen lov i 50 års jubilæumsgave
Journalist og kulturkommentator Niels Frid-Nielsen skulle have deltaget som moderator ved fejringen af kulturhusenes 50 års jubilæum den 1. april. Arrangementet er blevet aflyst som så mange andre. I stedet har han skrevet en kommentar om kulturhusene på Altinget/Kultur.
Risikerer at blive mast
I kommentaren argumenterer Niels Frid-Nielsen for, at kulturhusene er noget nær usynlige i den kulturpolitiske debat herhjemme. Han mener, at en af årsagerne er, at de ikke er sikret en fortsat eksistens i form af en lov, sådan som biblioteker, museer, teatre og andre kulturinstitutioner er det. Kulturhusene er stadig ikke en velerhvervet rettighed.
”Biblioteker, museer, teatre og andre kulturinstitutioner har brug for den inspiration, der udgår fra kulturhusene. Men uden opbakning i lovgivningen risikerer kulturhusene ironisk nok at gå til. Hvis der opstår konkurrence om at være befolkningens foretrukne forsamlingshus, risikerer kulturhusene nemlig at blive mast af de mere etablerede kulturinstitutioner,” skriver han.
Åbenhed og inddragelse i kultur
Med henvisning til det første kulturhus i Danmark, Huset i Magstræde i København, skriver Niels Frid-Nielsen, at det lovløse, lidt skæve og ukonventionelle var helt fra begyndelsen en del af kulturhusenes særpræg og eksistensberettigelse.
Det mener han stadig hænger ved: ”Kulturhusene i Danmark praktiserer fortsat borgerinddragelse og åbenhed over for nye kulturelle strømninger, eller det man på nudansk forvaltningssprog kalder “bottom-up”-praksis. Mange af landets nuværende 80 kulturhuse er faktisk blevet til efter protester mod manglende muligheder for udfoldelse i lokalmiljøet.”
Niels Frid-Nielsen argumenterer for, at kulturhusene har eksistensberettigelse, fordi de kan noget, som hverken biblioteker, museer, teatre, spillesteder eller andre kulturinstitutioner kan?
En klog gave
Derfor slutter han med en opfordring til kulturministeren:
”Med sin baggrund som borgmester i kulturbyen Roskilde, har kulturminister Joy Mogensen forudsætningerne for at forstå kulturhusenes rolle i det komplekse landkort over kulturdanmark. Det vil derfor være en klog fødselsdagsgave at give kulturhusene i Danmark en lov, der sikrer dem eksistensberettigelse. Også selv om gaven først kan overrækkes på den anden side af corona-krisen.”
Læs hele kommentaren på Altinget/Kultur
Foreningen Kulturhusene i Danmark er medlem af DFS.
