Børn skal blive hele livsduelige mennesker
Seneste nyheder
Et entydigt fokus på det faglige efterlader et stort efterslæb i dannelsen af hele, livsduelige mennesker. Det skriver Ungdomsskoleforeningens formand i et debatindlæg.
Foto: Yadid Levy/Norden.Org
Altinget/Uddannelse bringer i dag dette debatindlæg, der er skrevet af, Lars Buchholt Kristensen. Han er formand for Ungdomsskoleforeningen og ungdomsskoleinspektør i Silkeborg. Ungdomsskoleforeningen er medlem af DFS.
I indlægget giver Lars Buchholt Kristensen et folkeoplysende perspektiv på de unges læring og samvær.
Folkeskolen har brug for nye typer samvær, fritidsliv og læring
Nutidens børn og unge er vokset op i ”konkurrencestaten”, som i altovervejende grad har haft fokus på at kvalificere til en fremtid på arbejdsmarkedet, mere end til at blive et helstøbt og demokratisk dannet menneske.
Det er godt at være målrettet omkring børn og unge, og vi skal stræbe efter at nå længst muligt med dem såvel fagligt. Men et entydigt fokus på det faglige efterlader et stort efterslæb i dannelsen af hele, livsduelige mennesker.
Fællesskabets kræfter
Her mindst fem år efter folkeskolereformen er det vist de færreste, som vil insistere på, at reformen er blevet en ubetinget succes. Tværtimod er de lange skoledage næsten væk, ligesom andre elementer er ved at blive kigget nærmere efter i sømmene.
Set fra mit synspunkt, så er der god grund til at holde fast i elementerne omkring ”den åbne skole, partnerskaber med det omgivende samfund og et bredere perspektiv på børn og unges udfordringer og læring”.
Især i udskolingen er der behov for, at vi sammen fokuserer i langt højere grad på fællesskabets kræfter. Vi skal som ansvarlige voksne – forældre, ledere og lærere – turde signalere, at ”vi når det nok”, samtidig med at vi ansporer ungdommen til at forfølge deres drømme.
Et bredt perspektiv
De unges liv skal betragtes i et meget mere bredt perspektiv, end vi har haft for vane at gøre tidligere. Mistrivsel, mismod, fravær, frafald – you name it – har ganske ofte rod i de udfordringer, som de unge møder udenfor skoletiden og kan derfor ikke kun tilskrives det, der sker mellem klokken 8-14.
Vi må også se på de unges familieliv, forældretilknytning, udfordringer med misbrug, skilsmisse i hjemmet, kærestesorg og så videre.
Når vi så er i gang med at se på de unges hele liv, så vil ungdomsskolerne også slå til lyd for, at børn og unge skal lære med hele kroppen. Udover den traditionelle (mere boglige) undervisning – der med fordel kan udføres i laboratorier, gymnastiksale og på sportsbaner – så er det vigtigt, at vi udvikler og stimulerer praksislæring.
Det begreb kan jo defineres på mange måder, men noget af det handler om at inddrage håndværksmæssige, musiske, kunstneriske og æstetiske dimensioner meget mere.
Nemmere sagt end gjort – men en dimension heraf er, at ungdomsskolen for eksempel i sin fritidsundervisning har frit lærervalg, hvilket åbner for muligheden for at inddrage håndværkere, videnskabeligt uddannede og sportsudøvere.
Nye typer samvær
Netop det, at børn og unge indimellem møder andre ”lærerkompetencer” kan være en øjenåbner – og bane vej for ny motivation og lærelyst.
Og det haster. De unge er mismodige nu – men har masser af livsmod og appetit på igen at blive unge i en mere coronafri verden. Og der er god brug for nye typer af samvær, fritidsliv og læring i en mere moderniseret grundskole, end den vi kender i dag.
Det kræver samarbejde mellem en lang række parter: skoleledere, forældre, lærere – samt imellem folkeskole, ungdomsskole og omgivende samfund. Vi er klar.
