Tre videoer om at fortælle og lytte

Tre videoer om at fortælle og lytte

Redaktionel dato: 10. september 2020

For Jens Peter blev det en vej ud af indelukketheden. For Mogens var det en dannelsesrejse. Astrid erkendte, at alle har en historie. Se tre videoer med deltagerne i Danmark.

Over fem gange mødtes 20 mennesker, der ikke kendte hinanden  - virtuelt – og fortalte hinanden, personlige historier om udvalgte temaer. De deltog i Danmark Fortæller, arrangeret af DFS og Nordic School of Arts and Health.

I to små videoer fortæller nogle af deltagerne, hvad de fik ud af det. I den tredje får vi en af de personlige historier om kærlighed.

Fortælleværterne

Astrid og Søren beretter om deres oplevelse som værter i Danmark Fortæller.

Søren: "Det viser, at vi alle sammen både er meget mærkelige og meget ens."           

Astrid: "I en tid, hvor vi bliver mere splittede, må vi finde noget, der kan samle os. Det kan fortællingen."

Deltagerne

Fire deltagere om deres oplevelser i Danmark Fortæller.

Jens Peter: "Som udgangspunkt er jeg egentlig genert og tilbageholdende, men netop med fortællinger har jeg fundet en vej til at træde ud min indelukkethed."

Mogens: "Det er en dannelsesrejse."

Calles historie om kærlighed

"Da jeg var barn, fik jeg en gravhund."

Sådan begynder Calles historie.

Den kulminerer, da Calle ”…er så frustrerende og rasende, at tårerne løber ned ad kinderne på mig."

-

Ideen bag Danmark Fortæller

Danmark Fortæller bygger på den folkeoplysende tradition om det levende ord og Grundtvigs ideer om, at man ikke kan sætte regler op for det ideelle menneskeliv, men at man først ser det, efterhånden som livet udvikler sig.

Det kombinerer projektet med oprindelige folks tilgang til storytelling. Mange oprindelige folk har en fortælletradition, hvor tilhørerne ikke bedømmer historien og fortælleren, men svarer med en anden fortælling.